Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed

16 er, g-lødénde Dampmasser, som indeholde jordiske Grundstoffer, med andre Ord det i Kant-Lap.laces Hypotese antagne Urstof. Hvad skulde der saa efter Hypotesen videre blive af en saadan kosmisk Taage i Tidernes Løb? Først maa jo den almindelige Tiltrækning virke i den, saa at den trækker sig sammen eller fortættes og- antager Kugleform ligesom en Vand- draabe. Denne Slags Taagepletter finde vi ogsaa paa Himlen, de saa kaldte «planetariske» Taager, d. v. s. kredsformede eller elliptiske Taager med skarp Begrænsning’ og ringe Udstrækning. Dernæst havde Taagen vel ogsaa, hvad man kunde kalde den sædvanlige Verdensbevægelse lige- som Jorden og- ethvert andet Himmellegeme, paa en Gang roterende og fremskridende i Lighed med. et Vognhjul eller en rullende Kugle. Undersøgel- serne have nemlig vist, at de saa kaldte Fiks- stjerners Ubevægelighed kun kan betragtes som sand i Forhold til de daglige eller aarlig’e Be- vægelser , og at mange Stjerners Bevægelighed allerede er kendelig i Aarhundreder. Vel have Stjernebillederne, som Orion og Karlsvognen, endnu i det hele den samme Fonn, der tildrog dem Op- røféi’ksomhed og- gav dem Navn i den graa Oldtid, men dog har Arcturus’ Stilling siden Hipparks Tid (1-50 f. Kr.) forandret sig- to Maanebreder. Sammen- ligne vi Stjernernes nuværende Stilling med den i Bradleys nøjagtige Fortegnelse af 1755 angivne, saa