Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed

Forfatter: A. Forster

År: 1877

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN).

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 70

UDK: 5

EFTER

PROF, DR. A. FORSTER,

OVERSAT AF

J, S. Deichmann Branth.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
19 Vilde Nogen spørge om den Tid, der kunde anslaas at medgaa til saadanne Omdannelser, saa er det aldeles umuligt endog- tilnærmelsesvis at ■ svare derpaa, men i Betragtning' af en saadan Taages meget store Omfang og meget ringe Tæt- hed kommer man til at tænke paa meget lange Tidsrum, om det end heller ikke er sandsynligt, at der i alle Tilfælde bruges lige lang Tid. Deri- mod liar man allerede 50 Aar efter Andromeda- taagens Opdagelse og’ ligeledes for Oriontaagens Vedkommende bestemt paastaaet, at Forandi'ingei kunde iagttages, hvilket dog blev betvivlet, foidi Iagttagelserne ikke vai’e skete med samme Instru- ment, indtil Herschel efter 28 Aars Iagttagelse med samme Kikkert (altsaä i et forholdsvis meget kort Tidsrum) erklærede det for afgjort, at der foregik Forandringer i Oriontaagen. Som en Følge af Taagens Roteren optræder et nyt Forhold, den saakaldte Sving-kraft (Tangen- tialkraft), som iøvrigt ikke er nogen Kraft, men kun en Følge af Inertiens Lov, ifølge hvilken alle Dele heholde Bevægelsesretningen fra sidste Øje- blik, saa at de vilde blive slyngede bort i Retning af Tangenten, dersom deres Passivitet ikke mod- virkedes af en virksom Kraft ? den almindelige Tiltrækning. Imidlertid bliver Fortætningen større, Taage- stjernens Rumfang' aftager og samtidig- tiltager Omdréjningshastigheden, fordi de ydre Dele af 2*