Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed
Forfatter: A. Forster
År: 1877
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN).
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 70
UDK: 5
EFTER
PROF, DR. A. FORSTER,
OVERSAT AF
J, S. Deichmann Branth.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
Vilde Nogen spørge om den Tid, der kunde
anslaas at medgaa til saadanne Omdannelser, saa
er det aldeles umuligt endog- tilnærmelsesvis at ■
svare derpaa, men i Betragtning' af en saadan
Taages meget store Omfang og meget ringe Tæt-
hed kommer man til at tænke paa meget lange
Tidsrum, om det end heller ikke er sandsynligt,
at der i alle Tilfælde bruges lige lang Tid. Deri-
mod liar man allerede 50 Aar efter Andromeda-
taagens Opdagelse og’ ligeledes for Oriontaagens
Vedkommende bestemt paastaaet, at Forandi'ingei
kunde iagttages, hvilket dog blev betvivlet, foidi
Iagttagelserne ikke vai’e skete med samme Instru-
ment, indtil Herschel efter 28 Aars Iagttagelse
med samme Kikkert (altsaä i et forholdsvis meget
kort Tidsrum) erklærede det for afgjort, at der
foregik Forandringer i Oriontaagen.
Som en Følge af Taagens Roteren optræder
et nyt Forhold, den saakaldte Sving-kraft (Tangen-
tialkraft), som iøvrigt ikke er nogen Kraft, men
kun en Følge af Inertiens Lov, ifølge hvilken alle
Dele heholde Bevægelsesretningen fra sidste Øje-
blik, saa at de vilde blive slyngede bort i Retning
af Tangenten, dersom deres Passivitet ikke mod-
virkedes af en virksom Kraft ? den almindelige
Tiltrækning.
Imidlertid bliver Fortætningen større, Taage-
stjernens Rumfang' aftager og samtidig- tiltager
Omdréjningshastigheden, fordi de ydre Dele af
2*