Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed

20 Taag'®stjevnen, idet de flyttes nærmere til Midt- punktet, medbringe deres større Hastighed til det ny Sted de indtage; drejes f. Eks. en Møllevinge rundt, bevæge Enderne sig hurtigere end Punkter nær ved Akslen, og’ naar Enderne med deres større Hastighed kom nærmere til Akslen, vilde det Hele gaa hurtigere. Paa lignende Maade maa Taagens Omdrejningshastighed tiltage under Fortætningen, og’ samtidig- tiltager Svingkraften, Stoffet forlader Polerne og samles ved Ækvator, indtil endelig en Del river sig løs og slynges ud i Rummet. Vi ere saa rykkede frem til den første Planets Opstaaen, idet den udslyngede Masse ordner sig i Kugleform og1 omkredser Hovedmassen i en Bane, hvis Udstrækning og Form er betinget af Forhold- et imellem Hovedmassens Tiltrækning og Bevæg- elsens Hastighed. I omstaaende Figur er S Solen, P en Planet. Solens Tiltrækning drager P henimod S, medens Svingkraften vilde føre den i Retning- af T. Paa- virket af de to Kræfter, som hver for sig vilde føre i forskellig1 Retning, følger Planeten en Mid- delvej , Diagonalen P R i det Parallelogram, der kan tegnes paa Grundlag af Sidekræfterne PS og P T, og gjennemløber Buen P R. Fra R fort- sættes Bevægelsen paa samme Maade imellem de to Retninger ES og BT', saa at Planeten hver- ken kommer til S eller til T', men til R,', og saaledes fremdeles. Dersom Bevægelsens Hastighed , o