Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed

Forfatter: A. Forster

År: 1877

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN).

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 70

UDK: 5

EFTER

PROF, DR. A. FORSTER,

OVERSAT AF

J, S. Deichmann Branth.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
28 Protuberansernes Spektrum bestaar af nogle faa klare Striber paa mørk Grund, blandt hvilke Brintens Striber især ere frem- trædende. Protuberanserne bestaa altsaa for største Delen af glødende Brint. Siden fandt man Udveje til at undersøge Sol- atmosfæren ogsaa paa andre Tider end under total Formørkelse, hvorved det liar bekræftet sig-, at hele Solen er indhyllet i en Atmosfære af glødende Dampe, hvis yderste Lag især bestaa af Brint og de indre af tungere Metallers Dampe. Mægtige Udbrud af g’lødende Brint gennembryde ofte dette nedre Lag og føre tungere Metaldampe op med sig til betydelige Højder. Der hersker saaledes ingen Tvivl om, at Sol- en er omgivet med eu Atmosfære af g’lødende Dampe, men vel om Beskaffenheden af den indre Solkærne, idet nogle antage den for at være flyd- ende og Solpletterne for Skyer i dens Atmosfære, medens andre mene, at Solens indre maa være Dampe, som først henimod. Overfladen ere afkølede til hvidglødende Skymasser, igennem hvis Rifter man ser de svagere lysende indre Dampe som Sol- pletter. Atter andre antage Solpletterne for mørke, slakkeagtige Masser, som føres omkring af Strøm- ninger paa det ildflydende Hav, som danner Solens Overflade. Disse Meninger enes i, at Solen er i en Tilstand imellem den dampformede og- flydende, og ere kun uenige om hvilket Stadium i denne