Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed

temmelig Rimelighed kan anslaas til over 1° C aarlig’t. Det er en bekendt Sætning af Varmelæren, at ligesom der forsvinder (bindes) Varme ved Smeltning og Fordampning, saaledes fremkommer (frigøres) der Varme, naar et Legeme gaar over fra Damp til Vædske og fra Vædske til fast Til- stand. Naar et Himmellegeme gennemgaar den sidste Omdannelse, maa der altsaa frigøres en stor Mængde Varme. Dersom Solen vedbliver at for- tættes til Jordens Fasthed, vil den derved fri- gjorte Varme kunne dække Tabet ved Udstraal- ingen i Millioner Aar. Den derved fremkommende Formindskelse af Solens Størrelse vil med vore nuværende lagttagelsesmidler ikke kunne observ- eres i Aartusinder. Længe vil det vistnok vare, inden Solens Lys og Varme udslukkes for os, men en Gang vil det dog ske, og’ Solen vil ikke evigt beholde sit Skin. Bortset fra Teorien tale flere almindelig be- kendte Grunde, som vi kortelig berøre, for at Jorden har været ildflydende. Dens Form er lidt fladtrykt ved Polerne (som en Appelsin), hvilken Fonn, som det kan vises ved Forsøg, fremkommer, naar en blød Masse drejes hurtigt om sin Akse; dette tyder da paa, at vor Planet maa liave været flydende. Man antager, at Jordens indre endnu er ildflydende; derfor tale baade Vulkaner og varme Kilder, og- bestemtere den Kendsgerning’,