Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed

44 Tid havde indhyllet Solen og de andre Himmel- legemer. * Den saaledes fra Hovedmassen af Vandet be- friede Atmosfære adskilte sig dog- endnu meget fra den Atmosfære, hvori vi leve. Da. Planterne kun optage deres Kulstof fra Luftens Kulsyre, maa vi antage, at alt det Kulstof, som lindes i Dyr og Planter, Muld, Tørvemoser og Stenkulslag, op- « Vil Nogen nu gøre sig den Ulejlighed at tage Bib- len og udstrække sin Toleranse saa vidt, at man ikke gaar ud fra den Forudsætning, at det meste i denne Bog er Nonsens, saa vil man, med det Foregaaende in mente, maaske blive lidt forbavset ved paa den første Side i Bogen at finde at „nogen4'1, enten d-et saa er et gammelt Sagn, en bekendt eller ubekendt Forfatter, for adskillige Aartusinder siden har havt saadanne Forestillinger om Jordens Begyndelse og Tildannelse til hvad den nu er. Den første Tilstand, som vi ovenfor læste om, var jo Verdensstoffets Samling i lysende Taagepletter og Taage- stjerner, forud for hvilke dér da maa tænkes en i Uni- verset spredt formløs og mørk Tilstand af Verdensmater- ialet. I Biblen er Verdens Tilstand efter Skabelsen Øde, Tomhed og Mørke, der afløses af en Tilstand, hvor Lyset bry_der frem og veksler med Mørket. Vi læste paa forrige Side Skildringen af Kampen mellem Luftens hede Dampe, som indhyllede Jorden i Mørke, og Vandet paa Jorden, og dernæst hvorledes Vandet endelig kom til forholdsvis Ro i store Fordybninger, hvorefter et organisk Liv frem- traadte, Luften blev klarere og Solen kunde ses. Den mosai- ske Skabelse ved ogsaa at fortælle om Skilsmisse mellem Vandene oventil og nedentil, om hvorledes dernæst Vand- ene nedentil samlede sig i Have, hvorledes Planteverdenen,