Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed

54 af hele Jordens Vægt, saa er Stenenes Evne til at danne faste kemiske Forbindelser med Vand stor nok til i Tidernes Løb at optage det alt- sammen. Vi have tidligere omtalt det Vekselforhold mellem Dyr og Planter, at disse optage den af Dyrene udaandede Kulsyre og’ igen gøre det deri indeholdte Kulstof tilgængeligt for Dyrene. Der- som nu hele Atmosfærens Kulsyre blev optaget af en Vegetation, som igen helt kom Dyrene tilgode, saa kunde Kulsyremæng-den blive uforandret, men Atmosfæren berøves uophørligt Kulsyre til Dan- nelsen af uopløselige kulsure Salte, og i Dyrenes Knokler og Skaller fikseres der uafbrudt Kulsyre, hvoraf en stor Del for bestandig unddrages det organiske Liv. Ligesom Luftens Rigdom paa Kul- syre i Stenkulstiden maa have været langt større end nu, saaledes vil den af de anførte Aarsager vistnok vedblive at aftage, hvorved Plantelivet og som Følge deraf ogsaa Dyrelivet vil gaa til Grunde. Det er heller ikke alene Luftens Kulsyre, der tæres paa, men ogsaa dens Ilt, som i uhyre Mængde unddrages Atmosfæren ved den overalt stedfindende Iltning af Mineralierne. Hvilket or- ganisk Liv kunde vel bestaa paa en Jord uden Vand, Kulsyre og Ilt ? Og’ selve den helt afkølede Jord, hvor alt Liv er uddød, vil den derefter evigt vedblive at omkredse den mørke udslukte Sol? Nej ingenlunde,