Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed

55 ogsaa den vil gaa under som selvstændigt Led af Verden. Som vi før have ytret er Jordbanen be- tinget af Solens Tiltrækning og- Tangentialkraften. Vi kunne forbigaa de forholdsvis ubetydelige For- styrrelser ved Planeters indbyrdes Tiltrækning, men der er «noget», som er tilstrækkeligt til at foraarsage alle Planeters Undergang ø: deres Til- bagevenden til Solen, hvoraf de ere tagne, nemlig Tilværelsen af et Stof i Verdensrummet, som hæmmer Bevægelsen. Det læres vistnok ofte, at Atmosfærens Græn- ser findes i en vis Højde; men derved maa för- staas , at den bliver umærkelig- tynd. Dersom man vil regne de Luftdele, som deltage i Jordens Omdrejning, til dens Atmosfære, saa kan dette være rigtigt nok, naar man kun ikke vil paastaa, at der begynder det tomme Rum. Antagelsen af et tomt Verdensrum synes mig lige saa uforligelig med Kant-Laplaces Anskuelse som* med Luftens ubegrænsede Udvidelsesevne. Kvælstof, som ud- gør den overvejende Del af vor Atmosfære, have vi genfundet paa de fjerneste Himmellegemer, Taage- pletterne, og saaledes slutte vi os afgjort til de Fysikere, som antage hele Verdensrummet for fyldt med en yderst tynd Atmosfære, hvis væsenligste Dele ere de Luftarter, hvoraf vor Atmosfære bestaar.* ® Ligesom man ikke af Erfaring kender noget fuld- kommen tomt Rum, kan man heller ikke tænke sig det