Verdens Begyndelse Og Ende
Efter Fysisk-Astronomisk Sandsynlighed

56 Ethvert Himmellegeme vil saaledes i Forhold til sin Masse drage en Del af Verdensatmosfæren til sig. Men Maanen plejer man jo ikke at til- lægge nogen Atmosfære, fordi der ikke bemærkes nogen Lysbrydning, naar en Stjerne berører Maane- randen ? Hei'af følger dog kun, at Maanen ikke kan have nogen meget tæt Atmosfære, medens der ogsaa er Iagttagelser, som tale for en Maane- atmosfære. Føje vi dertil, at de sorte Linjer i Stjernernes Spektra tyde paa en Atmosfære, saa er der ingen Grund til at tvivle om, at ethvert Himmellegeme er omgivet af en saadan, og i saa Fald maa den sikkert, om end yderst fortyndet, ogsaa udbrede sig i Verdensrummet og have en hæmmende Indflydelse paa Planeternes Bevægelse. Derved vil Banens Gennemsnit formindskes, saa at Planeterne bevæge sig i bestandig snævrere Spiraler om Solen, intil Enden bliver et Fald til denne. Den 'nærmeste Følge af et hæmmende uden med det samme at tænke sig en Bevægelse af noget — derfra og dertil — for at bestemme det. Man taler undertiden om det uendelige Rum, men vil man spørge: hvad findes udenfor Verden? og svarer: det tomme Rum, saa bliver det kun et andet Navn paa ingenting. Vil man sige, at Verden er uendelig, saa er dette Udtryk lige saa lidt anvendeligt paa hele Verden som paa en Knappenaal eller en anden lille Del af Verden, med mindre man dei-- ved forstaar umaalelig stor, større end det for Øjeblikket kan angives. O. A.