Lærebog i Haararbejde
Første danske Lærebog som kortfattet giver alle mulige Oplysninger om alt til Parykmagerfaget henhørende
Forfatter: Carl Witt
År: 1916
Forlag: Skandinavisk Frisør-Tidendes Forlag
Sted: Ribe
Udgave: 2. Oplag
Sider: 71
Pris 3 Kr. 50 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10 —
Lande, det være paa de russiske Stepper, som langs Ebroflodens
rindende Vande i Spanien, i Bretagne og ved Adriaterhavet, overalt
møder man denne spekulerende Handelsmand, rig paa Talegaver,
men fattig som en Kirkerotte. Ved Hjælp af brogede Tørklæder,
Smykkegenstande, Mønter, der forlængst er ude af Kurs og meget
andet bytter han disse Varer for at erhverve Retten til at afklippe
en af de „landlige Skønheders“ smukke Haar. Med nogle faa Træk
med Kammen deler han Haaret i en Krans og det midterste Haar-
parti fjernes med Saksen.
Fra „Afklipperens“ Haand gaar Haaret derefter til „Opkøberen“,
som forsigtig gør Varen mere indbringende ved en prompte Sorte-
ring og Udbedring af „Bundtet“. Særlig Ombindingen spiller en
meget stor Rolle, for ikke at der skal gaa for mange Haar tabt. Alle-
rede i „Bundtet“ bydes der et Holdepunkt for Bestemmelsen af
Haaret, med Hensyn til dets Oprindelse, hvilket har stor Betydning
for Bedømmelsen af Kvalitet og Pris.
Ret naturligt er det en Hovedopgave for Opkøberen at faa Haa-
ret i en saa smuk Stand som mulig og allerede her begynder Uær-
ligheden, thi ved Hjælp af en lille Børste paasmøres mørkt Fedt,
ved hvilken Behandling de tarveligere Haar skjules, samtidig med
at Vægten forøges.
Haarhandelen er forøvrigt meget gammel og kan føres tilbage til
den begyndende kristelige Tidsalder, da Romerne afklippede Slav-
indernes Haar og særlig saadanne med blonde og røde Farver, som
blev solgte til Haaropkøbere.
Bøhmen, Galizien, Kärnthen og Steiermark staar højest m. H. t.
Haar-Leverancen og alle Haar fra disse Egne træder i Handelen som
„Böhmiske Haar“. Ligeledes fra Rusland eksporteres store Mængder
af Haar, men disse er 30 40 pCt. billigere end bøhmiske Haar.
Et overfladisk Blik er ikke tilstrækkeligt til at skelne Forskellen,
hvorimod man ved Hjælp af Fingerspidserne let føler denne. Hoved-
oplagspladsen for bøhmiske og østrigske Haar er i en Landsby nær
ved Pragh, hvorimod de russiske Haar særlig eksporteres fra Varschau.
AFREDTE HAAR
Ved afredt Haar forstaas saadanne Haar som for det meste er
uddøde ved Haarløget, og som derfor meget let lader sig løsrive
ved Kæmningen. Det enkelte Haar kendetegnes ved, at der ved
„Hoved“-Roden befinder sig en lille hvid Knold, som er en Rest
af Haarskeden.
Bortset fra den mindre Handel med „Afredt Haar“, som er os