Lærebog i Haararbejde
Første danske Lærebog som kortfattet giver alle mulige Oplysninger om alt til Parykmagerfaget henhørende

19 Fingrene. Alle Rodvendingsapparater eller Maskiner, der rodvender Haaret i tørret Tilstand, beror paa dette System. Det simpleste Rodvendingsapparat er en Kam med lige Ryg. Det godt stump- trukne Haar bliver ved Brugen af denne lagt paa et Bord i smaa Partier, derefter sætter man Ryggen af Kammen paa, nogle Centi- meter fra Hovederne (se Afb. 1) og skubber den saa længe frem og tilbage, indtil Spidserne har trukket sig tilbage. Denne Tilbage- gaaen af Haarene foregaar begrundet paa dets anatomiske Beskaffen- hed. Haarets øverste Hornlag bestaar nemlig af Skæl, der er lej- rede over hinanden, lignende som Tagsten. Paa Grund af disse Skæls gensidige Gnidning, skubber Haarene sig da efter den mod- satte Retning. Er Haare- nes Spidser nu skubbede til- bage, saa tager man Hoveder- ne med Haan- den og skub- ber dem endnu mere tilbage med Kammen (se Afb. 2). De Partier, der er blevensaaledes behandlet, bli- ver lagt med Enderne i en Kardæske, saaledes at kun Hovederne hænger ud (se Afb. 3). Man kan dog ogsaa lægge Haaret i en lang Hegle og en anden sat tværs over denne (se samme Afb.). Begge Heglerne saa vel som Kardæsken maa frem for alt ligge fast paa hinanden. Enten lægger man en anden Hegle paa den forreste, eller man sætter en Kam ind, som vi kan se paa Afbildning 4, for at holde Spidserne fast tilbage. Derefter bliver Hovederne aftruk- ket med Fingerspidserne eller ved Hjælp af en kort, stump Kniv (se Afbildning 4). Hovederne kender man let paa den hvide Knop, der findes paa Enden af hvert Haar, der ofte antages for at være Roden, men i Virkeligheden er det Popillen. Denne lille Knop, der sidder paa Enden af Haaret, er i Reglen lysere og mattere end den øvrige Haardel, og indeholder mindre Farvestof end Spidsen. Naar vi ser, der ikke er flere Hoveder, eller Haaret er aftrukket ind til Heglen, bliver dette taget ud. Herefter hegler man Haar- 2*