Lærebog i Haararbejde
Første danske Lærebog som kortfattet giver alle mulige Oplysninger om alt til Parykmagerfaget henhørende

— 21 er synlig paa Afb. 8, i Retning af Haarene Afb. 9. Afb. 10. rierende med 5 cm forskellige Længder. Denne trækken stump gør man bedst i at udføre saaledes, at man lægger Haaret med dets Hovedender i to Hegler, der sættes over hinanden og Spidserne holdt ved Hjælp af Kardæsken. Ved større Mængder eller korte Haar anvender man kun Kardæsken, eller man lægger det Haar, der skal aftrækkes, i Papir og presser det sammen i Heglen. For at Heglen vedvarende kan holde sig ren, gør man bedst i, før man bruger den, at banke et Stykke Papir ned i den med en Børste; dette kan man senere meget let tage bort og med dette alt Støv og Smuds. Er Haaret trukket godt stump, ombindes hver Længde og Farve med en Snor. For at faa et rigtig fast Knippe af Haar, som ikke løsner sig, kan man binde det paa en særegen Maade. Man lægger Snoren, som det omtrent 5 cm lang, dobbelt og slynger derefter den ene Ende omtrent 3 cm neden- for Hovedet om den / anden Ende saavel A som omkring Haaret. I Efter at man har om- \ viklet det en 10—12 \ Gange, ved et lille s Parti Haar er 5—6 Gange tilstrækkeligt, । stikker man den ene Ende af Snoren, man har omviklet, gennem trækker man den ovenfc ken er skjult under den omviklede Snor (se Afb. 10). Men alt Haaret er dog ikke færdigt til videre Forbrug. Den største Del af det korte Haar bliver nu krusede, medens de lange Haar enten farves eller bleges. Næsten alle Kineserhaar bliver far- vede, fordi disse for det meste er dyb mørkebrune, næsten sorte. For at kruse de korte Haar, bliver disse delte i smaa Partier om- trent 4—5 mm i Tykkelse. I en bred Skaal med varmt Vand gør man disse smaa Dele fuldstændig fugtige qg lægger dem derefter med Hovederne over Skaalens Rand, saaledes som det er at se paa Afb. 11. Til Krusning er der endnu en lille Forberedelse at gøre, som Afb. 12 viser det. Man lægger et tommetykt Brædt, der er forsynet med et tilsvarende Hul, paa Bordet og skruer det fast med den dannede Løkke (se Afb. 9). Derefter fremstaaende Snor saa menet til. at Løk-