Lærebog i Haararbejde
Første danske Lærebog som kortfattet giver alle mulige Oplysninger om alt til Parykmagerfaget henhørende

— 29 — bliver trukne rigtig stumpt af Heglen eller Kardæsken, i modsat Fald vil Hovedet af Passé’erne let springe ud imellem Traadene, det holder ikke, og som Følge deraf lader Haarene sig let trække ud og gaar derfor tabt ved Gennemkæmningen. Ligeledes bliver Forarbejdelsen meget mere besværlig af en daarlig lavet Trense, thi mindre behageligt er det, naar man ved hvert Sting er nødsaget til at opfange de fremstaaende Haar, hvorved Syarbejdet ikke alene bliver grimt, men ogsaa uholdbart. Derfor gælder følgende Grundregler for Trensningen: Regel- mæssig Tykkelse af Passé’erne, kort, stumpt Hoved og at trække og skubbe dem lige fast til hinanden, thi kun paa denne Maade kan man forarbejde en fin og holdbar Trense. Endvidere maa man lægge Mærke til ved Trensningen, at Traad-Materialet svarer til Haararbejdets Beskaffenhed. Til fine Trenser anvender man fint Silke eller Traad, der maa være af samme Styrke, som der i For- hold fordres til en grovere Trense, ellers vil Traadene hyppig springe, hvilket foraarsager Tab af Tid og Haarmateriale, ligeledes faar man derved en Trense, som man paa Grund af sin Uholdbarhed bliver misfornøjet med, og ofte ser man sig nødsaget til at lave den om igen. En Kordel, hvis Trense er sønderrevet, og af den Grund er knyttet sammen igen, vil sjælden være saa holdbar, som en saa- dan, hvis Trense har været fejlfri, tilmed er en Knude i Trensen en Hindring ved Kordlingen, eftersom den er til Hinder for, at Trensen ved Omdrejningen lader sig trække. Derfor lønner det sig, i Fald Tiden tillader det, igen at adskille den sønderrevne Trense og lave en ny. Ved Parykker og fine Trenser danner disse Knuder de samme Hindringer, thi bortset fra de sammenknyttede Steders fastere Indsyning, vil man ofte kunne spore Haararbejdets uheldige Lapperi. Trods al Paapassenhed og Forsigtighed lader det sig aldrig helt undgaa at sønderrive Traadene; men man maa da paa den hensigtsmæssigste Maade forstaa at sammenknytte saadanne Steder. Er en Traad itu, tager man den tilsvarende Hvirvel ud af Stok- ken, fastgør Enden af Traaden paa den venstre Stoks Knap, fører Traaden hen over den itubrudte Traad og slaar en Knude — paa samme Maade som Begyndelses-Slaget — saa tæt op imod Trensen som muligt og fastgør Hvirvlen derefter paa dens oprindelige Plads i højre Stok. En saadan Knude gaar sjælden op igen, det eneste skulde være, dersom et Haar har slynget sig med ind, hvorved Knuden forhindres i at slutte fast og derved bliver uholdbar. — Man gør rigtigst i ikke straks at afklippe Traadene efter Sammen- knytningen, men derimod først efter en 10 til 12 Passé’er.