Lærebog i Haararbejde
Første danske Lærebog som kortfattet giver alle mulige Oplysninger om alt til Parykmagerfaget henhørende

Forfatter: Carl Witt

År: 1916

Forlag: Skandinavisk Frisør-Tidendes Forlag

Sted: Ribe

Udgave: 2. Oplag

Sider: 71

Pris 3 Kr. 50 Øre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
— 40 — forreste Kant. Efter at det hele er presset flad, kan man forsyne den bagerste Kant med en let Krepptrense. KORDELFRIE FLETNINGER. Ikke saa sjældent ser man Reklamer med kordelfrie Fletninger, hvilken Betegnelse langt fra er rigtig, da disse Fletninger i Virke- ligheden alle har Kordler, selv om de ogsaa er meget korte. En saadan Reklame er nærmest for at fange Kunder, thi kommer man som Fagmand nærmere ind paa Spørgsmaalet „kordelfrie Fletninger“, véd vedkommende næppe, at saadanne eksisterer, og ikke desto mindre, spørger man ældre Kolleger, om der overhovedet gives saa- danne Fletninger, vil han absolut bekræfte det, eftersom der tidligere gaves flere Fletninger uden Kordel end med Kordel. Prisen for saadanne kordelfrie eller bredsyede Fletninger maa naturligvis ikke sammenlignes med de nuværende Fletninger med Kordel, thi givet er det jo, at der til saadanne Fletninger medgaar betydelig længere Haar end til Fletninger med Kordel. Saaledes kræves eksempelvis til en Fletning af 70 gr Vægt følgende Sam- menstilling: 20 gr Haar af 60 cm Længde meleres med 20 gr 55 cm, medens Resten bestaar af 30 gr 50 cm Haar. Heraf fremgaar, at Dækhaarene er den overvejende Del, medens de kortere Haar kun tjener til at faa Fletningens Facon spidsløbende. Selvfølgelig kan man ogsaa fremstille Fletningen af lige lange Haar, men et saa- dant Arbejde fordyrer selvfølgelig betydeligt. Vi gaar nu over til Fremstillingen af den kordelfrie Fletning, hvilket sker paa følgende Maade: De første 9—10 cm af Trensen slaas fint og ensartet, derefter dobbelt og noget sværere. For at gøre Trensen mere holdbar, bliver den, medens den endnu sidder i Rammen, indgnedet med Voks og derefter godt sammentrykket med Trykjernet, hvorved Vokset opløses og trænger ind i Trensen. Denne Fremgangsmaade er absolut nødvendig for at gøre Trensen og ligeledes Syarbejdet saa fladt som muligt. Nu tages Trensen ud v _ 111 1 y af Rammen, lægges ved den nederste Ende \ / ca. 2'/s cm over hinanden og syes godt \ / sammen. Derefter lægges Trensen atter \ / i zigzag Form over de paasyede Trenser, Afb- L men stadig saaledes, at Enderne staar lidt ud fra den sidst oversyede Trense, hvorved Syarbejdet forneden bliver ca. 2Vs cm og foroven ved den fine Trense ca. 4 cm. Sy- arbejdet faar da, naar det er færdigt, Facon som Afb. 1 viser. Derefter bliver det hele godt sammenpresset med Trykjernet,