Lærebog i Haararbejde
Første danske Lærebog som kortfattet giver alle mulige Oplysninger om alt til Parykmagerfaget henhørende

41 og til Slut kan man sy et smalt Baand paa den øverste Kant, hvil- ket skal tjene som Haarbaand, eller man forsyner begge Hjørnerne med Øjer (se Afb. 2 og 3). Saadanne kordelløse Fletninger tjener særlig til at forstærke et svagt Haar, da de paa en nem Maade kan flettes sammen med vedkommende Dames eget Haar og dertil kom- mer yderligere, at det er umuligt at se, at Haarfylden er forøget paa en kunstig Maade. Ved Anvendelse af Haarbindekammen er man kommen paa den Idé at beklæde en saadan Kam med Trensearbejdet, hvorved ogsaa fremkommer en kordelløs Fletning. Begge Kammens Halvdele be- klædes hver for sig, saaledes at Bevægelsesfriheden i Kammens Sammenføjning ikke forhindres. For at Beklædningen ikke skal skubbes, bores et Par smaa Huller i hver af Kammens Halvdele, hvilket lettest lader sig gøre ved Hjælp af en glødende Haarnaal. Baandet bliver om- bøjet ved hver Ende, og ved Befæstelsen trækkes Synaalen med Traaden gen- nem Hullernei Kam- men og ind mellem Tændernes Mellem- rum. Om Kammen skal besyes paa begge Sider med Trensen af- hænger af det Kvantum Haar, man ønsker anvendt, hvorefter man laver 2 eller 4 Dæktrenser. Det øvrige Haar slaas til ret tætte og fine Trenser, hvilke syes paa Kammens yderste Rand, medens Dæk- trensen syes paa den indre Rand, altsaa nærmest Kammens Tæn- der. Er Syarbejdet færdigt, fugtes det og sammenpresses godt med et ikke for varmt Trykjern. Afb. 4 viser os en saadan kordelløs Kamfletning. Forfærdigelsen af kordelløse Fletninger fordrer næppe saa megen Tid som Fletninger med Kordel, og da der udelukkende anvendes lange Haar, finder der ikke saa let Prisnedsættelser Sted, eftersom der ikke kan indblandes kortere Haar. Der gives i det hele taget ved virkelig kordelfrie Fletninger ikke et mere praktisk