Nogle Varmetransmissionsforsøg

13 den Varmemængde, der bortføres af Vandstrømmen er lig den Varmemængde, som den ledende Flade under de givne Forhold ifølge sin Varmeledningsevne kan befordre. Med ledende, arbejdende Flade maa der i dette Tilfælde da forstaaes Metalrøret tilligemed den paa Dampsiden værende Vandhinde, der evindelig løber ned ad Børet, men strax igjen dannes. Transmissionscurven gaacr fra Maximumspunctet jevnt tilbage proportionalt med Temperaturdifferentsen. Det skal indrømmes, at de talrige Bestemmelser, især for Curven B, ikke nøjagtig følge Curven, som den er tegnet, men erindrer man den store Vanskelighed disse Bestemmelser frembyde, MM IBM vist slaa sig tiltak med, at Bestemmelserne utvivlsomt angive Curvens Retning. Det maa nu med de tegnede Curver vel erindres, at den Forudsætning, at -'-t-’- er den sande Middeltemperatur for Vandet i dets Løb gjennem Varmerøret, ikke overalt har bekræftet sig, og at den navnlig aldeles xkke holder Stik i Nærheden af og umiddelbart i Maximunispunkterne. Idet U» nænner *ig Maximum finder man l-t— for lav, Tem- peraturdifferentsen altsaa for høj, og Resultatet for lavt, og et aldeles lignende Forhold finder Sted paa den anden Side af Maximumspunktet. At dette er Grunden til, at Formen for Curveroe D og E, for hvilke der foreligger nogle Bestemmelser nær Maxhnunispimktet, er anderledes end den for B og C, livor Maximum kun er fundet derved, at det ikke godt kan ligge anderledes, er rimeligt. For om muligt at føre et indirekte Bevis for hvilken Form af Curve, der rimeligst kan antages for den rigtige, udførte jeg en Række Bestemmelser over Fordampningsevnen af Køret. 1 dette Øjemed forsynedes dettes øverste Ende med det naar Vandstanden ved i Skitzen antydede Apparat, a er Røret, der foroven udvider sig til eu Beholder b, der er lukket med to Skjærme saaledes som vist i Skitzen for at forhindre Oversprøjtning utider Kogningen. Fra b fører et Gummirør til en mindre Glasbeholder c, hvori Vandhøjden maales ved en fast Glasstift. Saasnart Kogningen val sat igang, steg Vandet i c (for at give Plads til Dampen i Køret), og Fordampning havde naaet Glasstiften, noteredes Tiden; en å to Litre Vand heldtes successive til, og Tiden, da Vandspejlet igjen berørte Glasstiftens Spids, noteredes. Dermed var Varmemængde og Tid bestemte. Da Vandet kogte ved konstant