Hvorledes man laver gode Billeder
En Bog for Amatørfotografer
År: 1917
UDK: 77 Hvo TB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
KAMERAET
................................................................
Vanskelighederne ved Objektivfabrikationen stiger meget stærkt,
naar Film? eller Pladeformatet vokser, og der er konstrueret mange
andre Former, end de her viste, for at komme ud over Vanske*
lighederne.
I meget smaa Kameraer kan anvendes et yderst simpelt Objek?
tiv. I den originale Lomme=Kodak, ca. 4X5 cm., benyttedes saa*
ledes en uakromatisk Meniskus, og dog er rimeligvis aldrig no*
get Objektiv blevet rost saa meget. Grunden var blot, at det var
omhyggelig lavet, nøjagtig prøvet og undersøgt, og at der ikke
blev forlangt mere af det, end det kunde præstere. Intet akromas
tisk Dobbeltobjektiv kunde i Virkeligheden have overgaaet det i
klar og god Tegning. Til større Formater maa Objektiverne være
korrigerede, men ud over den større Lysstyrke har Dobbeltobjeks
tiverne kun ringe Fordele ved mindre Billeder end SXIO1^ cm.
Enkeltobjektiverne er tilbøjelige til at krumme rette Linier lidt i
Kanterne af Billedet, men dette ses ikke paa smaa Billeder og er
uden Betydning i alle de Tilfælde, hvor det ikke drejer sig om
Arkitekturoptagelser.
Dobbeltobjektiver kan benyttes med større Blendeaabning end
Enkeltobjektiver og tillader derfor kortere Eksponering, navnlig
ved de større Formater. De er næsten aldeles nødvendige til Øje«
bliksoptagelser med 8 X 14 cm. og bør foretrækkes ved 8 X 1072
cm., men under dette Format forsvinder al anden Fordel end Hur?
tigheden. Alt afhænger af Linsens Forarbejdning. Smaa Afvigeb
ser i Krumning eller Polering, som kun kan opdages af en Fag*
mand, udgør ofte hele Forskellen paa et godt og et daarligt Obs
jektiv; og kun dem, som har bestaaet den mest indgaaende Un*
dersøgelse og Prøve, bør Fabrikanten sætte i et Kamera.
Fast Ind* Kameraer med fast Indstilling nævnes saa ofte i
stilling Kataloger og Annoncer, at mange tror, der eksister
rer en særlig Slags Objektiver med en usædvanlig
Evne til samtidig at gengive nære og fjerne Genstande skarpt
paa Billedet. Saadanne findes dog ikke. De paagældende Objekt
tiver er blot sat fast, saa der ikke kan indstilles efter Afstanden,
det er det hele. Ethvert Objektiv kan derfor benyttes med »fast
Indstilling«; men den Dybde i Afstandene, indenfor hvilke det
da vil gengive alt skarpt, vil afhænge af dets Brændvidde og af
Blendeaabningens Størrelse, og udelukkende af disse to Faktorer.
Grunden hertil er, at Lysstraaler, som kommer fra forskellige