Hvorledes man laver gode Billeder
En Bog for Amatørfotografer

År: 1917

UDK: 77 Hvo TB

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
KAMERAET 7 Aplanaten. Aplanaten har sæcb vanlig den paa Teg= ningen viste Form og bestaar af to meniskusformede Landskabslinser med Blenden midt imellem. A Forlinse. Korrigerede Ethvert Stykke Glas har, naar det slibes til Linse, Objektiver ^en Egenskab at bryde Lysstraaler a£ forskellig Farve, ulige meget, altsaa sprede dem, saa at de, selv om de udgaar fra samme Punkt, ikke samles igen i samme Af* stand fra Linsen. De Straaler, som virker paa Filmens lysfølsomme Hinde, stammer fra den violette Ende af Spekteret og kaldes de aktiniske eller kemisk virksomme Straaler. De synlige Straaler kommer derimod fra den røde Ende af Spekteret, og naar en Linse derfor skiller dem fra de kemiske, bliver det Billede, man ser paa Matskiven, ikke det samme som det, der frembringer Bil* ledet paa Filmen. Heldigvis har Flint? og Kronglas forskellig Spredningsevne, saa den ene Slags kan bruges til at korrigere den anden med. Lad os tænke os, at vi har en farvespredende, »uakromatisk« Linse af Kronglas, som vist paa Figuren, og at den danner det synlige Billede ved C, det kemiske ved A. Ved at kombinere denne Samlelinse af Kronglas med en svag Sprede* linse af Flintglas kan de optiske og kemiske Straaler bringes til at samles i samme Afstand, f. Eks. i B. Kombinationen kaldes da »akromatisk«. Med et ukorrigeret Objektiv samles ikke en Gang alle de kemiske Straaler i samme Afstand; men ved smaa Objek? tiver vil Spredningen være saa ringe, at den ikke med det blotte Øje kan ses paa Billedet.