Hvorledes man laver gode Billeder
En Bog for Amatørfotografer
År: 1917
UDK: 77 Hvo TB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KAMERAET
7
Aplanaten. Aplanaten har sæcb
vanlig den paa Teg=
ningen viste Form og bestaar af to
meniskusformede Landskabslinser
med Blenden midt imellem.
A Forlinse.
Korrigerede Ethvert Stykke Glas har, naar det slibes til Linse,
Objektiver ^en Egenskab at bryde Lysstraaler a£ forskellig
Farve, ulige meget, altsaa sprede dem, saa at de,
selv om de udgaar fra samme Punkt, ikke samles igen i samme Af*
stand fra Linsen. De Straaler, som virker paa Filmens lysfølsomme
Hinde, stammer fra den violette Ende af Spekteret og kaldes de
aktiniske eller kemisk virksomme Straaler. De synlige Straaler
kommer derimod fra den røde Ende af Spekteret, og naar en
Linse derfor skiller dem fra de kemiske, bliver det Billede, man
ser paa Matskiven, ikke det samme som det, der frembringer Bil*
ledet paa Filmen. Heldigvis har Flint? og Kronglas forskellig
Spredningsevne, saa den ene Slags kan bruges til at korrigere den
anden med. Lad os tænke os, at vi har en farvespredende,
»uakromatisk« Linse af Kronglas, som vist paa Figuren, og at den
danner det synlige Billede ved C, det kemiske ved A. Ved at
kombinere denne Samlelinse af Kronglas med en svag Sprede*
linse af Flintglas kan de optiske og kemiske Straaler bringes til
at samles i samme Afstand, f. Eks. i B. Kombinationen kaldes da
»akromatisk«. Med et ukorrigeret Objektiv samles ikke en Gang
alle de kemiske Straaler i samme Afstand; men ved smaa Objek?
tiver vil Spredningen være saa ringe, at den ikke med det blotte
Øje kan ses paa Billedet.