Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

90 en indifferent luftart, d. v. s. en luftart som ikke har nogen kemisk virkning på stofferne. Dette stemmer med Daltons lov, ifølge hvilken partial- trykkene ikke påvirkes af en fremmed luftart. Dersom tilsæt- ningen af den indifferente luftart medfører rumfangsforøgelse, kan dissociationsgraden selvfølgelig undergå en forandring, som da udelukkende skyldes rumfangsforøgelsen. Massevirkningsloven i dens oprindelige skikkelse fortæller intet om, hvorvidt ligevægtskonstanten afhænger af temperatur og tryk. Dette vil blive omtalt senere. Ovenstående kinetiske betragtninger kan ikke gælde som noget egentligt bevis for massevirkningsloven. Et fuldgyldigt, termodynamisk bevis er givet af vant Hoff, hvis undersøgelser over kemisk ligevægt og reaktionshastighed har haft grund- læggende betydning for den fysiske kemi. Horstmann. 89. I lang tid havde man troet, at man i kemien kunde hjælpe sig med den 1. hovedsætning. Enhver kemisk proces betragtedes som en forvandling af potentiel energi til kinetisk energi (varme); exoterme processer var det naturlige, hvoraf fulgte at endoterme processer forklaredes på en temmelig kunstig måde. Det blev efterhånden tydeligt, at den 1. hovedsætning var utilstrækkelig, fordi den ikke udsiger noget om retningen af en kemisk proces. Ved hjælp af den 2. hovedsætning har man erhvervet sig en synsmåde, som omfatter alle kemiske eller fysisk-kemiske processer. Enhver proces, der foregår af sig selv, kan udrette arbejde; hvis man nemlig vil standse den, må man udøve en modstand. Det system af legemer, der del- tager i processen, siges derfor at besidde fri energi, som kan om- sættes til arbejde på forskellig måde. Det er da naturligt at knytte begrebet affinitet til begrebet arbejde. Hvor stort et arbejde man kan vinde ved en kemisk proces, afhænger af