Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

91 måden hvorpå den forløber; störst er arbejdet, når processen forlober reversibelt. Man sætter derfor affiniteten lig det maxi- male arbejde, som kan vindes ved en kemisk omsætning (Van’t Hoff). 90. Horstmann må nævnes som den förste af de forskere, der indforte nye termodynamiske forestillinger i kemien. En enkelt forlober havde vist sig allerede 1864, nemlig Schröder van der Kolk*, som i sin afhandling »Uber die mechanische Energie der chemischen Wirkungen« fremsætter interessante tanker om ke- miske processers retning. Idet han går ud fra Sainte Claire- Devilles anskuelse om dissociation, fremhæver han, at stoffer, som ved opvarmning går over i en anden tilstand under varme- udvikling, ikke ved afkøling vender tilbage til den forrige til- stand (exempler N>(), H2O2 og O3). Hvis de gjorde det, målte de under gendannelsen enten optage varme fra omgivelserne eller pludselig afkoles under deres temperatur, fordi den i stof- ferne forhåndenværende energi ikke er tilstrækkelig til at frem- bringe den oprindelige tilstand. Muligvis findes der undtagelser; affiniteten kan tænkes at være så stærk, at den kan tage den til forbindelsen nødvendige energi fra omgivelserne. Sådant sker ved kuldeblandinger, hvor de stærke molekylære kræfter har afkøling som sekundær virkning; men »undtagelsen er måske dog kun tilsyneladende«. Schröder van der Kolk fremhæver ret klart forskellen mellem kemisk energi og affinitet, idet han bemærker, at forbindelsesvarmen ligeså lidt er et mål for affiniteten, som den ved et frit faldende legemes slag mod jor- den udviklede varme belærer os om tyngdekraftens særlige egen- skaber. Man måler forbindelsesvarmen, der kan betragtes som et mål for den tabte energi og altså er et produkt, hvis ene faktor er affiniteten eller den kemiske tiltrækningskraft, me- dens den anden faktor er den under virkningen af denne kraft indtrædende molekylære stillingsforandring, som sikkert er meget sammensat, idet kraften næppe er uafhængig af moleky- * Pogg. Ann. 122; 439 og 658; 1864. » » 131; 277; 1867.