Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

92 lernes gensidige stilling. Da disse stillinger er ubekendte, lader intet sig sige om kræfterne. Derfor er det ikke sikkert, at de stærkere forbindelser viser den störste forbindeisesvarme, idet der egentlig ikke er nogen sammenhæng mellem de to størrelser. Det ses, at Schröder van der Kolk skimter den nye retning, men »det er ikke let at give en god definition af affiniteten«. 91. Horstmanns grundlæggende arbejder* fremkom i begyn- delsen i halvfjerserne. Allerede 1869 havde han gjort opmærk- som på, at Clausius’ ligning (15) ligeså vel gælder for sal- miaks fordampning, der tildels er en dissociation, som fol- den almindelige fordampning. I sin anden afhandling (1872) slår Hortsmann til lyd for anvendelsen af den 2. hovedsætning i kemien. Ved hjælp af denne sætning finder han en relation af ganske samme ud- seende som Clausius’, nemlig r = A T ~~ d v d l hvor r er omdannelsensvarmen ved en tilstandsforandring, dv den hermed følgende ruml'angsforøgelse og de øvrige størrelser har den sædvanlige betydning, altså A = - tf Horstmann benytter den til at finde salmiaks fordampnings- (og dissociations-)varme og finder, at denne voxer med tempe- raturen, i overensstemmelse med at dissociationen skrider frem- ad. Ved samme formel finder Horstmann den varmemængde, der frigøresved binding af krystalvand i saltene Na^HPOi- 7 H2 O og Na2HPO4 ■ 12H.O, endvidere sønderdelingsvarmen for CaCO.i, endelig vandets fordampningsvarme ved 25°, som han har brug for ved liere af sine beregninger. Horst- mann linder her 586,7 kal. i god overensstemmelse med Regnaults værdi 589,1; ved at fradrage den varme, der bruges til det ydre arbejde pdv, hvor p er den mættede damps spænding, og som findes at være 33,1 kal., fås den indre forbrændingsvarme lig 553,(5 kal. * Horstmann: Abhandlungen zur Thermodynamik chemischer Vor- gänge. Ostwalds Klass. Nr. 137.