Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

93 Horstmann bemærker, at samme formel kan anvendes på enhver kemisk sønderdeling, som er ledsaget af rumfangsfor- andring. Betragter man temperaturen som afhængig variabel, viser formelen at sønderdelingstemperaturen altid lader sig for- andre ved tryk, når rumfangsforandring finder sted. Her for- udsættes, at varmen er den eneste årsag til sønderdelingen, at altså forbindelsen kan fremstilles igen ved afkøling under kon- stant tryk eller ved trykforøgelse under konstant temperatur. Der må ikke under varmens indflydelse opstå en virkning af kemiske kræfter, som gör sonderdelingsprodukterne ude af stand til at forene sig igen; thi en sådan kemisk virkning kan, som erfaringen viser, ikke forhindres ved ydre tryk. Derfor kan ligningen ikke anvendes på spaltningen af K Cl O8. »Her har man ikke med en ren varmevirkning at göre, men med en ke- misk reaktion, som af en eller anden grund först begynder ved höjere temperatur; det viser sig tydeligt derved, at processen ikke er ledsaget af varmeforbrug, men af varmeudvikling«. (Smign. Schröder van der Kolk). 92. I begyndelsen af sin tredje afhandling »Theorie der Dissociation« (1873) kendetegner Horstmann dissociationen som en reaktion, ved hvilken varmen har at overvinde de kemiske kræfter, men som kun strækker sig over en del af en masse, uagtet denne i alle sine dele er underkastet de samme ind- flydelser. Nogle molekyler spaltes, andre ikke, der gives en grænsetilstand, og når denne er nået, vil ingen forandring ske, sålænge de ydre omstændigheder bliver de samme. Dissocia- tionsgraden afhænger af disse omstændigheder, navnlig af tem- peratur, tryk og rumfang samt af de reagerende stoffers rela- tive mængder. Hvorledes skal man forklare, at der indtræder en sådan grænsetilstand? Horstmann slutter sig her til Clausius’ an- skuelse, at ved alle forandringer i naturen vil entropien voxe. Dette må også gælde dissociationsfænomener; grænsetilstan- den indtræder, når entropien er bleven så stor som den kan blive ved de pågældende ændringer. Men hvorledes forandrer entropien sig under en dissociation? Horstmann svarer hertil,