Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

94 at den formindskes, når varme ved konstant temperatur om- dannes til kemisk arbejde, medens den forøges ved, at de spal- tede molekylers atomer fjerner sig fra hverandre og ved at de uspaltede molekyler rykkes fra hver andre. Han tænker sig det tilfælde, at en luftart spaltes i luftformige bestanddele ved konstant rumfang, og kommer til den slutning, at entropien vil være størst, når så mange molekyler som muligt er spaltede, men så lidt varme som muligt brugt og når desuden samtlige luftarters molekyler hver især er fjernede længst muligt fra hverandre. Dette kan i almindelighed ikke finde sted ved fuldstændig sønderdeling, derfor spaltes kun en del. Reak- tionen må ophøre i det øjeblik, da en fortsættelse vilde gøre entropien mindre. For en hvilkensomhelst dissociation må ligevægtsbetingelsen være »Denne ligning indeholder hele teorien for dissociation«. Horstmann indforer, ligesom Glausius, begrebet disgrega- tion, en størrelse der er bestemt ved smådelenes indbyrdes stillinger, og kommer derved til en ligning, hvoraf han ud- leder vigtige resultater. Da Horstmann senere har befriet sig for dette begreb, skal vi nøjes med at gengive resultaterne. Når et fast legeme spaltes i et fast og et luftformigt stof, som folger Mariotte-Gay-Lussacs lov, fremgår det af Horstmanns ligning, at trykket kun afhænger af temperaturen. Dette var experimentell påvist ved dissociation af kalciumkarbonat, for- bindelser af ammoniak med kloriderne og ved krystalvands- forbindelserne (Debray, Lamy, Isambert). Horstmann antyder, at kuldioxydets tryk må være forskelligt over arragonit og kalk- spat, ligesom damptrykket har vist sig at være forskelligt over de to modifikationer af fosfor (Troost og Hantefeuille). Det bemærkes, at ved mange metalkarbonaters dissociation kan der indtræde en forstyrrende virkning, idet de frie oxyder ved hoj temperatur undergår en sådan forandring, at de bliver ude af stand til at genoptage kuldioxyd ved afkøling. »Sådanne til- fælde hører ifølge vor definition ikke mere til de egentlige disso- ciationsfænomener« .