Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING
Forfatter: P. B. Freuchen
År: 1915
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 143
UDK: 5367
P. B. FREUCHEN
CAND. MAG.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
95
Horstmann anvender dernæst sin ligning til at vise, at når
et luftformigt legeme spaltes i luftformige bestanddele, vil dis-
sociationsgraden og dermed damptrykket — ligesom i forrige
tilfælde — kun afhænge af temperaturen. Dette bekræftes af
erfaringen; som exempler nævnes PCZ5(Cahour) og CoHuBr
(Wurtz). Både teori og forsøg viser, at hvis der er overskud
af et af dissociationsprodukterne, går dissociationen tilbage. Det
er massevirkningsloven, der her gør sig gældende. Ifølge samme
lov kan tilsætning af et fast sonderdelingsprodukt ikke forandre
dissociationsgraden, hvilket også er bekræftet ved forsøg. Ved
dissociation af Ca COS vil altså tilsætning af CO., have indfly-
delse, af Ca O derimod ikke.
Dernæst omtales flere andre kemiske omsætninger, nemlig
mellem vanddamp og jern, mellem H,SO4 og NaCl i vandig
opløsning og mellem en opløsning af K, C OA og BaS O4. Det
vises, at i første tilfælde vil forholdet mellem partialtrykkene
af vanddamp og brint være konstant ved en given temperatur;
dette bringes i sammenhæng med, at for hvert molekyl H2 O
der spaltes vil der dannes et molekyl brint, så at det ydre ar-
be jede ophæves.
»De to andre tilfælde kan ikke så indgående gøres til gen-
stand for beregning, da man ikke kender relationen mellem et
salts disgregation i opløsning og dets koncentration. Imidlertid
ved man, at disgregationen forandrer sig med koncentrationen,
og dette er tilstrækkeligt til at drage en vigtig slutning. Der-
som alle fire stoffer er tilstede i opløsningen, som ved vexel-
virkningen mellem N a2 S O4, H N Os, N a N Os og H>SO4, så
må også den relative mængde af hvert stof have indflydelse på
dissociationsgraden, eftersom disgregationen for hvert især for-
andrer sig med fremadskridende omsætning«.
Horstmann gør opmærksom på, at Jul. Thomsens under-
søgelser har stadfæstet dette. Hvert af stofferne udøver sin mas-
sevirkning, og der er kun ligevægt ved et bestemt forhold mel-
lem de reagerende stoffers relative mængder. Kaldes disse p,
q, p', q', da gælder ligningen apq—p'q', hvor a er en
konstant.