Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING
Forfatter: P. B. Freuchen
År: 1915
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 143
UDK: 5367
P. B. FREUCHEN
CAND. MAG.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
»Jeg vil bemærke, at teorien vilde føre til en relation af
denne form, hvis man vilde antage, at et salts disgregation i
fortyndede opløsninger afhænger på lignende måde af mole-
kylernes afstand som en permanent luftarts disgregation, en
antagelse som også ellers har sandsynligheden for sig«.
Ved det tredje exempel er kun to af de reagerende stoffer
(K2 S O4 og K, C O») i opløsning, de to andre (B a S O4 og BaC O3)
er faste og kan derfor ifolge teorien ingen indflydelse have på
dissociationsgraden. Dette er bekræftet ved Guldberg og Waages
forsøg, som viser, at forholdet mellem K2 S O4 og K, C O. i op-
losningen ikke afhænger af forholdet mellem de to faste stoffers
mængder, hvorimod det afhænger af temperaturen, hvad teorien
kræver.
Horstmanns undersøgelser fører til, at temperaturens ind-
fydelse på dissociationsgraden under visse omstændigheder er
umærkelig, f. ex. når er lille (Q er varmetoningen, T tem-
peraturen) og når samtidig de reagerende stoffers disgregation
kun forandrer sig lidt med temperaturen. »Noget sådant synes
efter Péan de Gilles og Berthelots opgivelser at være tilfældet
ved organiske syrers omsætning med alkohol«.
Man har tidligere tænkt sig, siger Horstmann*, at kunne
forklare dissociationsfænomenerne ved at antage, at enkelte
molekylers temperatur var forskellig fra middeltemperaturen,
hvorved reaktionen kunde begunstiges i en bestemt retning. Han
selv var en tidlang af denne mening, men indså, at man der-
ved stødte på modsigelser; bl. a. kunde den kendsgerning, at
faste legemers masse er uden indflydelse på dissociationen, ikke
få en tilfredsstillende forklaring derved. Da man kender så lidt
til hvad der foregår med det enkelte molekyl, skal man ikke gå
statistikens vej, men benytte de love, som har almen gyldighed
uafhængigt af enkelte molekylers afvigelser. En sådan lov er
sætningen om entropiens voxen. Dersom entropien forøges ved
spaltning af molekylerne, så kan der som helhed kun ske spalt-
Horstmann henviser her til Naumann: Thermochemie, S. 55 ff.