Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

Forfatter: P. B. Freuchen

År: 1915

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 143

UDK: 5367

P. B. FREUCHEN

CAND. MAG.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
96 »Jeg vil bemærke, at teorien vilde føre til en relation af denne form, hvis man vilde antage, at et salts disgregation i fortyndede opløsninger afhænger på lignende måde af mole- kylernes afstand som en permanent luftarts disgregation, en antagelse som også ellers har sandsynligheden for sig«. Ved det tredje exempel er kun to af de reagerende stoffer (K2 S O4 og K, C O») i opløsning, de to andre (B a S O4 og BaC O3) er faste og kan derfor ifolge teorien ingen indflydelse have på dissociationsgraden. Dette er bekræftet ved Guldberg og Waages forsøg, som viser, at forholdet mellem K2 S O4 og K, C O. i op- losningen ikke afhænger af forholdet mellem de to faste stoffers mængder, hvorimod det afhænger af temperaturen, hvad teorien kræver. Horstmanns undersøgelser fører til, at temperaturens ind- fydelse på dissociationsgraden under visse omstændigheder er umærkelig, f. ex. når er lille (Q er varmetoningen, T tem- peraturen) og når samtidig de reagerende stoffers disgregation kun forandrer sig lidt med temperaturen. »Noget sådant synes efter Péan de Gilles og Berthelots opgivelser at være tilfældet ved organiske syrers omsætning med alkohol«. Man har tidligere tænkt sig, siger Horstmann*, at kunne forklare dissociationsfænomenerne ved at antage, at enkelte molekylers temperatur var forskellig fra middeltemperaturen, hvorved reaktionen kunde begunstiges i en bestemt retning. Han selv var en tidlang af denne mening, men indså, at man der- ved stødte på modsigelser; bl. a. kunde den kendsgerning, at faste legemers masse er uden indflydelse på dissociationen, ikke få en tilfredsstillende forklaring derved. Da man kender så lidt til hvad der foregår med det enkelte molekyl, skal man ikke gå statistikens vej, men benytte de love, som har almen gyldighed uafhængigt af enkelte molekylers afvigelser. En sådan lov er sætningen om entropiens voxen. Dersom entropien forøges ved spaltning af molekylerne, så kan der som helhed kun ske spalt- Horstmann henviser her til Naumann: Thermochemie, S. 55 ff.