Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

ning, selv om enkelte molekyler under tilfældigt gunstige betin- gelser forener sig igen. Til en vis dissociationsgrad svarer maxi- mum af entropi; når denne tilstand er nået, er der fysisk-kémisk ligevægt, som dog må tænkes at være af dynamisk art. Det er muligt, at en reaktions hastighed afhænger af, hvor- vidt der findes molekyler som fjerner sig fra gennemsnitsbetin- gelserne*. Sandsynligvis er mange processer, som forlober med stor langsomhed, kun mulige, fordi sådanne molekyler forefin- des. I modsætning hertil kan man tænke sig reaktioner, som nok vilde medføre entropiforøgelse, men som alligevel ikke fin- der sted, fordi ingen af de mulige tilfælde kan bringe moleky- lerne under de nødvendige betingelser. Også ved dissociations- fænomener må sådanne forhold antages at gore sig gældende, hvorved enkelte molekyler ligesom baner vejen og får processen til at skride fremad. Men hvorledes det end går, må der være stabil ligevægt, når entropien har nået sit maximum. 93. I sin 4. afhandling behandler Horstmann dissociationen af karbaminsurt ammoniak, et fast stof, der spaltes i to luft- formige bestanddele efter formlen CO{oX. = COs+2‘Vft Også i dette tilfælde er dissociationsspændingen ganske på samme måde som dampspænding afhængig af temperaturen. Men hvad sker, når en af bestanddelene er tilstede i overskud? Horstmann giver ved hjælp af sin teori en med massevirk- ningsloven stemmende løsning af spørgsmålet. Det antages, at 1 molekyl af et fast stof spaltes i m molekyler af den ene bestanddel og n af den anden. Blandingen vil da være i ligevægt, nar de to luftformige bestanddeles partialtryk pt og p-2 tilfredsstiller ligningen P"' • P" = k , hvor k er funktion af temperaturen alene. For dissociation af salmiak, N H4 C l = H C l -f- N H3, har man m = n — 1, altså pt • p2 = k . Horstmann: Thermodynamik chemischer Vorgänge. Ostwalds Klass. Nr. 137, S. 41. P. B. Freuchen: Termodynamik. 7