Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

98 For karbaminsurt ammoniak har man m =1, n = 2, altså pl-p.2=k. Det ses, at i begge tilfælde vil den ene bestand- dels partialtryk synke, hvis den andens partialtryk stiger. Til- sætter man overskud af en af bestanddelene, vil dissociationen altså trænges tilbage, men overskud af N Hs (p>) vil virke stær- kere end overskud af C O^p^. Forsøg af Horstmann, også af Naumann,, har godtgjort dette. 94. I sin 5. afhandling (1881) omtaler Horstmann Isam- berts undersøgelser over dissociationsspændingen af ammonium - hydrosulfid, N HA S H = N HåS H2 - Det viser sig, al også disse forsøg bekræfter Horstmanns teori. Til slutning omskriver Horstmann sin ligning r = A T^rdu. d l Ser man bort fra det faste legemes rumfang i sammenlig- ning med de luftformige bestanddeles og sættes mv i stedet for d v, idet der ved dissociationen dannes m molekyler og v er rum - fanget af et grammolekyl, fås ved hjælp af ligningen pu = R T t v TldP r = m AR — . p d l Denne ligning benyttes til at finde r. Det betydningsfulde skridt, som Horstmann gjorde ved at indføre den 2. hovedsætning i læren om kemisk ligevægt, vakte en del modstand. Naumann og andre mente, at det måtte stride mod de gængse hypoteser om molekylære processer. Horst- mann* kunde hertil med rette svare, at de slutninger, som han havde draget fra et termodynamisk standpunkt, var ganske uaf- hængige af værdien af vore hypoteser om de molekylære bevæ- gelser. »Ved isens smeltning f. ex. er vi i den henseende endnu den dag i dag fuldstændig i mørke, og dog har formlen allerede for 20 år siden rigtigt forudsagt smeltepunktets sænkning ved trykforøgelse«. Rayleigh udtalte sig 1875 i lignende retning som Horst- mann, altså til gunst for anvendelsen af den 2. hovedsætning Ber. chem. Ges. 4; 849; 1871.