Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

Forfatter: P. B. Freuchen

År: 1915

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 143

UDK: 5367

P. B. FREUCHEN

CAND. MAG.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
89 altså ved given temperatur pi' p2 = konstant, hvilket er be- kræftet ved forsøg. 87. Flere af de nævnte tilfælde har vist, at når et fast stof er tilstede, vil massevirkningsloven vedblive at gælde for den homogene blanding, som er i beröring dermed. Det faste stof har en konstant aktiv masse, den dertil svarende koncentration bliver altså en konstant faktor i ligningen, som derved bliver simplere. Vi vil endnu se et exempel, hvor to faste legemer er tilstede, nemlig ved reaktionen 3 Fe + 4 H2 O 7^ Fe3 ()4 + 4 H2 Leder man vanddamp henover ophedet jern, kan man omdanne alt jernet til jernmellemilte, dersom man bortleder brinten. Omvendt kan man ved hjælp af brint omdanne en vis mængde jernmellemilte fuldstændigt til jern, idet man skaffer vanddampen af vejen. Hvis derimod i förste tilfælde brinten, i sidste tilfælde vanddampen ikke fjernes, vil der indtræde en ligevægtstilstand, hvor alle 4 stoffer er tilstede. Massevirk- ningsloven kræver da 4 Æt = eller — = konstant, P P idet p.L og p er brintens og vanddampens partialtryk. For at en blanding af jern og jernmellemilte ikke skal påvirkes af en blanding af brint og vanddamp, må der altså være et bestemt forhold mellem disses partialtryk. Forsøg af Deville har godt- gjort dette. En lignende betragtning gælder for processen i en höjovn Fe2 Oa 4- 3 C O =- 2 Fe + 3 C O2 Man mente i sin tid at kunne forøge udbyttet ved at bygge ovnene meget höje, men blev skuffet. Massevirkningsloven for- klarer dette, idet den viser, at processen standser, når for- holdet mellem de to luftarters partialtryk har nået en vis værdi. Hertil kommer, at processens varmetoning er ubetydelig, hvoraf følger, at temperaturens indflydelse kun er ringe. 88. Erfaringen har vist, at dissociationsgraden af en luft- art ikke forandres, hvis man ved konstant rumfang tilsætter