Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

100 processer må skelne mellem den del af affinitetskræfterne, der frit kan forvandles til andre arbejdsformer, og den del, der kun kan vindes som varme. Jeg vil tillade mig at kalde disse to dele af energien den frie og den bundne energia. »Under forudsæt- ning af den Clausius’ske lovs uindskrænkede gyldighed skulde det altså være værdierne af den frie energi, ikke af den ved varmeudvikling sig ytrende samlede energi, der afgor, i hvil- ken retning den kemiske affinitet kan blive virksom«. 96. Det var ved undersøgelse af galvaniske elementers elek- tromotoriske kraft, at Helmholtz kom ind på denne vej. Lige- som William Thomson havde han tidligere ment, at det arbejde, som strømmen fra et galvanisk element kan yde, var ækviva- lent med den algebraiske sum af varmetoningerne ved de kemi- ske omsætninger, der foregår i elementet. Denne anskuelse var desuden bleven bekræftet ved Daniells element, hvis elektromo - toriske kraft både ved beregning og ved måling fandtes at være 1,1 volt. Edlund (1876) var den förste, der experimentell viste, at den elektriske energi og varmeenergien ikke altid var lige store. Undersøgelser af Bruun, Czapski og af Jahn godtgjorde, at der var mange undtagelser. Ved at anvende Carnots princip bragte Helmholtz med eet slag klarhed i dette indviklede spørgmål. Idet E betyder den elektromotoriske kraft, U den til de kemiske processer under udvikling af elektricitetsmængden 1 svarende varmetoning, T temperaturen, faridt Helmholtz følgende ligning for de reversible elementer E=U+T~.........................(55) Her forudsættes, at E og U er angivne i samme enhed, hvilket lader sig gøre, da E er et udtryk for den energi, som frem- bringes, når enhed af elektricitet går igennem elementet. Det ses, at hvis den elektromotoriske kraft er uafhængig af temperaturen , vil E være lig U, det vil sige at den kemiske energi U netop medgår til at vedligeholde strømmen; elementet vil da arbejde uden temperatur-