Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

Forfatter: P. B. Freuchen

År: 1915

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 143

UDK: 5367

P. B. FREUCHEN

CAND. MAG.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
111 vil altså gå tilbage, når trykket forøges. Omvendt når proces- sen er ledsaget af en rumfangsformindskelse. Går en reaktion for sig uden varmetoning, har temperaturen ingen indflydelse på ligevægten; medfører reaktionen ingen rum- fangsændring, har trykket ingen, indflydelse på ligevægten. Da K for endelige værdier af temperatur og tryk har en endelig værdi, viser (62), at ingen af koncentrationerne kan blive absolut nul, eller alle forekommende molekylärter må være tilstede i hver enkelt fase. I et bundfald af en vandig op- losning må der altså være vandmolekyler, i dampfasen over en saltopløsning må der være saltmolekyler; ligeledes må der ved berøring af faste legemer, som hører til systemet, indtræde en delvis opløsning af det ene i det andet. Man kan også heraf for- stå, at en luftart, en vædske eller et fast legeme aldrig kan helt befries for de sidste spor af fremmede opløste stoffer. At ligevægtskonstanten K afhænger af opløsningsmidlets natur, skal forbigås her. De omtalte sætninger forudsætter endelige værdier af tem- peratur og tryk. Når temperaturen nærmer sig til det absolute nulpunkt, ser man af (63), at såfremt varmetoningen r vedbliver at være endelig, vil log K nærme sig til at blive positiv eller negativ uendelig, alt efter retningen af vedkommende reaktion, hvilket igen hænger sammen med fortegnene af tallene v. Heraf følger, at ved det absolute nulpunkt forlober reaktionen i den ene eller anden retning indtil fuldstændig afslutning. Da nu de reaktioner, der er mulige ved meget lave temperaturer, i almindelighed er exoterne (r positiv), kan man ikke vente ved det absolute nulpunkt at træffe molekylärter, der ved omdan- nelse kan give varmeudvikling, forudsat at systemet er i termo- dynamisk ligevægt. 106. Som exempel på dissociation i en vædske vil vi tage vandets elektrolytiske dissociation H2O = H H O. Ved hjælp af ligningerne i § 104 kan man finde dissociationens afhæn- gighed af temperaturen. Lad os antage, at vi i ligevægtstilstanden har n0 IL O 4 niH4-n,H0. Koncentrationerne bliver da