Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

110 og dno : dih: cln2:. . . = v0 : vt: v2.. hvor v0, fj, v2. . . . er simple hele tal, som let kan ses af den kemiske ligning, der udtrykker omsætningen. Planck finder da ligevægtsbetingelsen v0 log Co + log Cj + »2 log c2 +......= log K . . . (61 c) hvor K er funktion af temperatur og tryk, eller altså en ligning af samme form som (61 b). Planck undersoger dernæst et system, der består af forskel- lige faser, og forudsætter at hver fase er en luftblanding eller en fortyndet opløsning. Herhen hører også det tilfælde, at fasen kun indeholder een molekylärt, som f. ex. et kemisk ho- mogent bundfald, udskilt af en flydende oplosning; i dette til- fælde er koncentrationerne af de opløste stoffer nul. Man kom- mer til en ganske lignende relation som for, nemlig J (vo log Co -|- v 1 log Ci vx log Ci + ....) = log K . . (62) idet summationen strækker sig over alle faserne. K er en tem- melig indviklet funktion af temperatur og tryk, men dens varia- tion med disse størrelser kan udtrykkes ret simpelt. Planck finder d log K — r z v dT RT2 ' og ^- = ~nST <64> dp RI hvor r er varmetoningen og s den rumfangsforogelse, som finder sted, når systemet undergår en forandring under konstant tem- peratur og tryk. 105. Ligning (63) har samme udseende som van’t Hoffs lign. (61), som altså har vist sig at have en udstrakt gyldighed. Der er dog den forskel, at r hos van’t Hoff betyder varmetonin - gen ved konstant rumfang, hos Planck varmetoningen ved kon- stant tryk. Af (64) ser man, at hvis en proces er ledsaget af en rumfangsforøgelse, vil K aftage, når trykket voxer; processen