Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

Forfatter: P. B. Freuchen

År: 1915

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 143

UDK: 5367

P. B. FREUCHEN

CAND. MAG.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
124 sisk-kemisk system, som forlader en ubestandig tilstand, ikke vælger den stadigste tilstand, men foretrækker en nærmere lig- gende, relativt stadig tilstand*, hvorfra det spontant eller ved ydre indvirkning kan foretage det næste skridt. Som exempler kan nævnes, at fosfor og svovl kan udskille sig i flydende til- stand af oplosninger ved temperaturer, der ligger langt under størkningspunktet, ligeledes at et legeme i dampform ved af- køling kan gå over i flydende tilstand, skönt temperaturen er under smeltepunktet. 118. Tredje tilfælde. Temperaturen og trykket er kon- stante. Man har da A = — p ö v og ved hjælp af (75) d(s_£+/’") = 0 eller d (J) = 0.................... Denne ligning kan også skrives (U — T S 4- p v) = 0 eller éi Z = 0....................(so) hvoi Z er det termodynamiske potential. I ligevægtstilstanden vil altså funktionen (p have sit maximum, det termodynamiske potential sit minimum. 119. Ved et enkelt exempel vil vi oplyse betydningen af de nævnte funktioner. Lad os betragte et system, der består af noget salt og et kar med vand, det hele ved temperaturen T ligesom omgivel- serne. Saltet bringes ned i vandet og karret lukkes. Dersom nu karret er varmeisolerende, vil der være ligevægt inde i karret, når entropien har nået sit maximum; temperaturen vil da være sunken til et bestemt punkt, og en vis mængde salt være opløst, med mindre der er vand nok til at opløse det hele. Antages derimod, at karret er varineledende, samt at det ydre arbejde er forsvindende lille (karret kan i dette tilfælde Zeitschr. f. physikal. Chemie 84; 385; 1913.