Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

125 godt være åbent), vil processen være isoterm, idet omgivelserne, f. ex. en stue, forudsættes at have konstant temperatur. Der vil da være ligevægt, når den frie energi er bleven minimum. Hvis vi tager systemets rumfangsforandringer med i be- tragtning og lader processen være både isoterm og isobar, vil der være ligevægt, når det termodynamiske potential er bleven minimum. Dersom vi regner stuen med til systemet, kan dette be- tragtes som udelukket fra al energiomsætning med omver- denen; vi kan da i alle tilfælde sige, at der vil være ligevægt,, når systemets entropi er bleven maximum. Gibbs. 120. Vi har set, at termodynamiken kan nå til vigtige re- sultater uden hjælp af mekaniske hypoteser. Dette viser sig allertydeligst i Gibbs’ berømte afhandling »On the equilibrium of heterogeneous substances«, som fremkom 1876-—78. Her er ned- lagt en skat af nye tanker, men det har taget lang tid at hæve skatten, dels fordi afhandlingen kom frem i et lidet kendt tids- skrift*, dels fordi fremstillingen er meget abstrakt og fattig på exempler. Adskillige af Gibbs’ resultater var i mange år gan- ske ukendte og er senere fundne påny af andre forskere ad andre veje. Ostivald oversatte værket 1891 under navn af »Ther- mody namische Studien«; 1897 kom Bancroft: The Phase Rule, en udførlig fremstilling af den interessante faseregel. Ellers har hollandske forskere (van der Waals, Schreinemakers, Roozeboom og van Laar) hovedæren af at have givet Gibbs’ tanker udbredelse. Roozeboom har gjort et stort arbejde på dette område og vist fasereglens rækkevidde i sit værk »Heterogene Gleichgewichte«, som han ikke nåede at få fuldfort. Planck giver i sin Thermodynamik en klar oversigt over fasereglen, * Trans, of the Connecticut Academy.