Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

133 slutning hertil kan man kalde U varmefunktionen for konstant rumfang. 126. Ligning (106) viser, al blandingens termodynamiske potential er lig summen af bestanddelenes masser, hver især multipliceret med dens kemiske potential. I tilfælde af en eneste bestanddel bliver det kemiske potential lig det termodynamiske potential for masseenheden, idet man får Z = pm...................(107) og ni — 1 giver Z = [i. Da nu er ens i alle faser, må det samme være tilfældet med del termodynamiske potential. Vi kan komme til det samme resultat på en anden måde. Lad os tænke os et stof i to faser, som er i ligevægt med hin- anden, og hvor der altså findes samme tryk p og temperatur T, og lad os betegne indre energi, entropi og volumen pr. masse- enhed i den ene fase ved u', s' og v', i den anden fase ved u", s" og v". Går nu en masseenhed reversibelt fra den förste fase til den anden, fås ifølge den 1. hovedsætning u” — u'=T(s"—s')—p(v" — p) .... (108) hvoraf u” — Ts" + p v" = u' — Ts' + p v'. . . . (109) Ligning (109) siger os nelop, at det termodynamiske po- tential pr. masseenhed er lige stort i begge faser. Dette gælder for fordampning, smeltning, sublimation og for forvandling af et stof til en allotrop tilstandsform, når blot overgangen foregår reversibelt, isotermt og isobart. At det termodynamiske po- tential er ens i to faser, der er i beröring med hinanden, stemmer overens med, at trykket er funktion af temperaturen alene. Thi det termodynamiske potential for masseenheden af et givet stof er kun afhængigt af temperatur og tryk; følgelig vil ligning (109) kunne skrives under formen p = f (T).