Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING
Forfatter: P. B. Freuchen
År: 1915
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 143
UDK: 5367
P. B. FREUCHEN
CAND. MAG.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
være en frembringelse af en drivkraft af intet og forskelligt fra
enhver anden naturkraft. Der gives mangfoldige fænomener,
hvor kraftens ytringsform kan forandre sig på en sådan måde,
at en tilsyneladende forvandling af en kraft til en anden finder
sted. På denne måde kan vi forvandle kemiske kræfter til en
elektrisk ström eller forvandle denne til kemisk kraft. De
smukke forsog af Seebech og Peltier viser den gensidige over-
gang mellem varme og elektricitet, og andre af Ørsted og mig
foretagne experimenter viser elektricitetens og magnetismens
gensidige forvandlingsevne. Men i intet tilfælde, ikke en gang
hos den elektriske ål og rokke, finder en frembringelse af kraft
sted uden et tilsvarende forbrug af noget andet«.
Det ses, at Faraday er fortrolig med tanken om natur-
kræfternes enhed; dog forte hans undersøgelser ham ikke ind
på at finde det konstante forhold mellem dem.
28. Helmholtz ser den galvaniske stroms arbejdsækvivalent
i de spaltninger, der foregår i lederne af 2. klasse, hvoraf følger
at kontaktteorien vilde stride imod energisætningen, hvis der
gaves en eneste leder af 2. klasse (d. v. s. som ikke folger
spændingsrækken), der ikke blev spaltet af strömmen. Hvis
man derimod antager, at enhver leder af 2. klasse er en elek-
trolyt, er der ikke noget i vejen for at antage en kontaktkraft,
f. ex. fremkommen ved at de forskellige metaller tiltrækker
elektriciteten med ulige styrke, hvorimod strömmens vedlige-
holdelse måtte skyldes kemiske processer i elektrolyterne. Så-
ledes kunde der mægles mellem de to teorier og enhver få sit.
At Helmholtz antog, at den elektromotoriske kraft i gal-
vaniske elementer uden polarisation var proportional med den
samlede varmetoning ved de kemiske processer, er ikke mærke-
ligt; det var i lang tid den almindelige anskuelse og passer i visse
tilfælde (Daniell, Grove). Mange år efter skulde det blive Helm-
holtz selv, der loste denne vanskelige opgave.
Af megen interesse er behandlingen af induktionsstrømme,
hvor Helmholtz finder störreisen af den inducerede elektromo-
toriske kraft. Behandlingen af elektriske strömmes gensidige
virkning er forsåvidt ufuldstændig, som der mangler et ud-