Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

Forfatter: P. B. Freuchen

År: 1915

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 143

UDK: 5367

P. B. FREUCHEN

CAND. MAG.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
25 tryk for hvad vi nu kalder elektrokinetisk energi. Det betyder dog lidet, at man fra nutidens standpunkt kan pege på visse mangler. Man må beundre den dybtgående undersøgelse, som Helmholtz på det tidspunkt formåede at give af samtlige fy- siske fænomener, hvor energisætningen har betydning. 29. Endnu skal omtales et arbejde af den danske artilleri- officer Hermann v. Kauffmann: Die Arbeit der Wärme. Riick- blick auf Vorträge, gehalten bei den Naturforscherversamm- lungen zu Nurnberg, Kopenhagen und Achen. 1848. Kauffmann havde allerede 1845 ved et naturforskermøde* i Nurnberg gjort opmærksom på et nyt princip for »varmens aktion« og vist, hvorledes man ved dets hjælp vilde kunne løse en mængde opgaver indenfor värmeteorien. Af Kauff manns lille bog, hvor han henviser til Carnot, Clapeyron og Holtz- mann, men ikke nævner Colding eller Robert Mayer, ser man, at han har haft en klar opfattelse af »kraftens« forvandling. »Hvad der forsvinder som levende kraft, viser sig som varme, lys, elektricitet, efter omstændighederne«. »Varme og meka- nisk arbejde erstatter hinanden vexelvis, for at intet af summen skal gå tabt«. Kauffmann anvender »aktionsprincippet« på forskellige em- ner som temperaturbegrebet, luftartes og dampes egenskaber m. m. (han bemærker bl. a., at brint er en luftart med negativ kohæsion). På grundlag af Suermanns forsog finder han ved en af sine formler, at »varmeenhedens arbejde« er 367 kilo- grammeter. Tilsidst beregner han det arbejde, som en vis mængde krudt kan udfore. 30. Det ses, at opdagelsen af loven om energiens beståen ikke kan tilskrives en enkelt nation, endsige et enkelt menneske. I forskellige lande voxede de nye tanker samtidig frem, men det varede adskillige år, inden princippet trængte helt igennnem, tildels vel på grund af den modvillie, man den gang havde overfor alt, hvad der smagte af naturfilosofi. Coldings ar- bejder var upåagtede i mange år; Mayers afhandlinger vandt * Amtlicher Bericht iiber die 23ste Versammlung deutscher Natur- forscher und Ärztc in Nurnberg 1845. S. 90.