Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

Forfatter: P. B. Freuchen

År: 1915

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 143

UDK: 5367

P. B. FREUCHEN

CAND. MAG.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
26 kun ringe genklang. Helmholtz kendte ikke Mayers arbejder, da han skrev »Die Erhaltung der Kraft«; Joule var også uaf- hængig af Mayer. Colding og Mayer var de förste, der frem- stillede lovens almene gyldighed, Joule ydede loven den störste experimentelle støtte, medens Helmholtz med sit vidtskuende blik gav den en exakt behandling. 31. Helmholtz’ arbejde gjorde ikke noget betydeligt ind- tryk de förste år. William Thomson* lærte det först at kende 1852. I slutningen af fyrrerne var der endnu adskillige for- skere, som ikke havde gjort sig fortrolige med den nye lære. Ejendommeligt er det at læse, hvad Will. Thomson** skriver 1849. Skönt han anerkender Joules forsøg over varmeudvik- ling ved induktionsströmme, anser han det ikke for umuligt, at varmen er taget fra den inducerende magnet og overfort i le- deren; skönt han er villig til at indrömme, at arbejde kan for- vandles til varme, synes det modsatte ham ikke at være bevist. Hverken Carnots eller Joules anskuelser kan Thomson få til at stemme med loven om energiens beståen. »Hvad bliver der af varme, som ved ledning synker til en lavere temperatur uden at udføre arbejde? Hvad får man som erstatning for det arbejde, som kunde være vundet?« Dette ei et spørgsmål, som endnu har sin berettigelse. Det er jo nemlig således, at enhver forvandling af energi er forbunden med et potentialfald eller et niveaufald af denne energiart. Omvendt, hvis et po- tentialfald finder sted, sker der også i almindelighed forvandling og derfor tab af den energiart, der synker fra höjere til lavere potential. Det sidste gælder dog ikke varmen. Varmen kan synke til et lavere potential (temperatur), uden at der foregår tab af varme. Det synes som om varmen her indtager en sær- stilling. Eller måske har kemisk energi den samme egenskab? Thomson fortsætter: »Det kunde synes, at enhver vanskelig- hed vilde forsvinde, hvis man forlod Carnots fundamentale axiom — en synsmåde, som er kraftigt hævdet af Joule. Men dersom vi gör det, møder vi utallige andre vanskeligheder, som * Planck: Erhaltung der Energie, S. 48. ** Mach: Prinzipien der Wärmelehre, S. 270.