Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

43 strimler forestiller en kredsproces, på hvilken man kan an- vende (30). Ved at gå hele vejen rundt, og idet man regner de tilførte varmemængder positive, de afgivne negative, får d^ + d^ + d^ +.......... ^ = 0..(32) 11 12 13 1 n idet Ti T2 Ti . . . er temperaturen af de varmekilder, som lege- met kommer i berøring med. I almindelighed giver man (32) den kortere form (•,/ () = O ............ (33) som er den 2. hovedsætning i matematisk skikkelse, förste gang offentliggjort af Clausius 1854. Sætningen kan også dQ udtrykkes således, at er et totalt differential al en stør- relse S, som altså kun afhænger af legemets tilstand, ikke af vejen, ad hvilken denne er nået, eller at 'Zy9 S............................ (34) idet legemet går fra tilstand 1 til tilstand" 2. Forskellen mellem den gamle og den nye lære træder her tydeligt frem. Ifølge Garnot, som mente at varme var et stof, måtte man for en kredsproces have \(/Q = 0, ifølge C d O Clausius derimod kun for isoterme kredsprocesser vil de to ligninger falde sammen; en sådan proces kan natur- ligvis intet arbejde yde, hvad en grafisk fremstilling også let viser. 45. Størrelsen S kaldes entropi, hvilket navn Clausius dog först indførte 1865;* dette ord dannede han af det græske ord Tyonf], som betyder forvandling, og gav det en sådan form, at det så meget som muligt kom til at ligne ordet energi. Siden 1854 havde Clausius beskæftiget sig med denne funktion, som han også kaldte forvandlingsindhold eller for- vandlingsværdi. Denne betegnelse kan dog ikke siges at være heldig; man kunde, som Wcdd** fremhæver, egentlig lige så * Pogg. Ann. 125; 390; 1865. ** Wald: Die Energie und ihre Entwertung S. 73.