Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

44 godt kalde den ikke-forvandlingsværdi. Tænker man sig nem- lig en Carnots kredsproces indrettet således, at afkøleren har den absolute temperatur 1, får man med de sædvanlige betegnelser Qt Q2 _ Q2 __ Ti~r2~ i Entropien er altså lig den varmemængde, som ved var- mens overgang til et legeme med absolut temperatur 1 ikke kan forvandles til arbejde, men vedbliver at være varme. Den ret almindelige definition af entropi som den varme- mængde, der ikke kan forvandles til arbejde, er altså kun rigtig, når den laveste temperatur er 1. Af ligningen Q±=Q- — S ses, at entropi er en størrelse, som multipliceret med den ved en given proces lavest opnåelige temperatur 7a giver den varmemængde Qa, der ikke kan forvandles til arbejde, men praktisk set går til spilde.* Reversible og irreversible processer. 46. For at en proces kan kaldes reversibel, må den fuldstæn- dig kunne vendes om, den må kunne gennemløbes i begge retninger med de samme mellemtilstande. Resultatet af to reversible pro- cesser, af hvilke den ene er det omvendte af den anden, er altså lig nul; ethvert legeme, der har deltaget i processen er vendt til- bage til sin oprindelige tilstand. Heraf følger, at der i en rever- sibel proces ikke må findes nogen endelig temperaturforskel mel- lem det legeme, der gennemløber processen, og den beholder, som det i øjeblikket er i berøring med, thi så opstår strax värmeled- ning eller -stråling, som er irreversible fænomener. Heller ikke må der være nogen endelig trykforskel mellem det arbejdende stof og omgivelserne, thi så fremkommer der ved stod kinetisk energi, der forvandles til varme, og processen bliver irreversibel. Det ses, at en reversibel proces på den måde bliver et idealt Smign. James Swinburne: Entropy, p. 6.