Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

46 Det er let ved exempler at se, at integralet i dette tilfælde må blive mindre end nul. 1. Hvis den varme beholders temperatur er en endelig værdi større end legemets, vil de positive elementer i integralet blive mindre. 2. Hvis afkølerens temperatur er en endelig værdi lavere end legemets, vil de negative elementer tiltage. 3. Hvis det ydre tryk er mindre end legemets, vil legemet ved sin udvidelse udføre et mindre arbejde end ved en reversibel proces og derfor fratage den varme beholder mindre varmemængde til arbejdets udførelse; følgelig må de positive led i integralet formindskes. 4. Hvis det ydre tryk under sammentrykningen er større end legemets, vil de ydre kræfter udføre et større arbejde end ved en reversibel proces, og den udviklede varmemængde, som afkøleren modtager, vil blive større; de negative bli- ver derved større. 5. I tilfælde af gnidning eller stød vil der frigøres et over- skud af varme, som overgår til afkøleren, eller den varme beholder afgiver mindre varme; integralet må derfor aftage. 48. Lad os antage, at et legeme ved en reversibel proces går fra tilstand A til B. Vi har da Fig. 8. da tænke os en CdQ-S S \ --‘X1 idet Sa og Sb er entropien i de to tilstande. Vi vil nu antage, al der også existerer en irreversibel overgang fra A til B; vi kan kredsproces, som fører legemet irreversibelt fra fås A til B og reversibelt fra B til A. da . (”(10 , irr \ -f- rev \ r ’ a 1 ‘ b 1 Ifølge det foregående eller irr 4- Sa — Sb < 0 .4 7 Sb-Sa (37)