Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

54 Dersom z?1=n2, fås C! = c2=y. Man får da entropi- forøgelsen — 7111? • 2 logy = 2 rit R log 2. Vi er således komne til det mærkelige resultat, at entropi- forøgelsen kun afhænger af molekylernes antal, ikke af luft- arternes natur, f. ex. deres molekylvægt. Det er altså ligegyl- digt, om luftarterne er mere eller mindre ens i kemisk hen- seende. Dersom nu de to luftarter er identiske, finder selvføl- gelig ingen entropiforogelse sted ved diffusionen, eftersom der ikke foregår nogen ændring af tilstanden. Heraf følger, at den kemiske forskel mellem to luftarter, og i det hele mellem to stoffer ikke kan udtrykkes ved en kontinuert foranderlig stør- relse; her må gælde enten lighed eller ulighed. Dette viser en ejendommelig forskel mellem kemiske og fysiske egenskaber. Fysiske forandringer* * forløber kontinuert, kemiske diskonti- nuert; derfor regner man i fysiken i reglen med kontinuert foranderlige størrelser, i kemien overvejende med hele tal. At entropien voxer ved luftarters diffusion, betyder at vi ikke kan skille dem ad igen, uden at der sker visse forandringer i omgivelserne (kompensation). Idet vi siger, at entropien for- bliver uforandret, når luftarterne er ens, så skal hermed ikke være sagt, at de to luftmasser kan skilles ad uden medvirkning af andre legemer. I virkeligheden kan de slet ikke mere skilles. Men vi kan uden ydre medvirkning dele luftmassen i to dele, hvis egenskaber er ganske ens. Når man taler om at tilveje- bringe den oprindelige tilstand, så menes hermed hverken i det ene eller det andet tilfælde, at hver lille del skal føres tilbage til sin gamle plads, det gælder kun om at opnå en tilstand,** hvis målelige egenskaber ikke er forskellige fra den tidligere tilstands. Således overalt i termodynamiken. * Planck: Vorlesungen iiber Thermodynamik. 3. Aufl. S. 23, Anm. * Thermodynamische Studien, S. 197.