Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

55 De to hovedsætningers betydning. 55. At skildre den 1. hovedsætnings betydning vilde være det samme som at gennemgå store dele af fysiken, astrono- mien, meteorologien og kemien. Overalt i naturlæren træffer man spørgsmål, som kun kan løses ved energisætningens hjælp. På mangfoldige punkter har den slået bro mellem forskellige afsnit af naturvidenskaberne. Begrebet energi er det eneste, der foruden begreberne rum og tid er fælles for alle fysikens om- råder. At den 2. hovedsætning også er af overordentlig betydning, er mere og mere bleven klart. Nogle har ment, at man havde nok i den 1. hovedsætning, men dette er urigtigt. De to sæt- ningers indhold er ganske forskelligt, og den ene kan ikke ud- ledes af den anden. Det vilde ikke stride mod den 1. hovedsæt- ning, om en del af luften i et værelse af sig selv blev varm, medens den øvrige luft blev kold, når blot det samlede varme- indhold blev uforandret. Ikke heller, om to luftarter, der havde blandet sig med hinanden, af sig selv skiltes ad. Ikke heller, om man dannede et apparat, som kunde tage varme fra hav- vandet og omsætte den til arbejde. Man vilde da kunne und- være brændsel, idet man stadig havde uudtømmelige energi- forråd lige for hånden. En sådan maskine vilde ikke skabe ny energi, men vilde alligevel uden bekostning yde arbejde; den har efter Ostwald fået navnet perpetuum mobile af 2. art i mod- sætning til perpetuum mobile af 1. art, som skulde kunne yde arbejde uden at få tilfort energi. Et perpetuum mobile af 2. art står i samme forhold til den 2. hovedsætning som et perpetuum mobile af 1. art til den 1. hovedsætning. Begge er umulige. Bevis herfor kan kun forsåvidt føres, som man støtter sig til er- faringen. Begge hovedsætninger er, ligesom sætningen om stof- fets beståen, erfaringssætninger og kan derfor ikke bevises a priori. Den 2. hovedsætning har lært os at dele alle fænomener i