Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING
Forfatter: P. B. Freuchen
År: 1915
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 143
UDK: 5367
P. B. FREUCHEN
CAND. MAG.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
De to hovedsætningers betydning.
55. At skildre den 1. hovedsætnings betydning vilde være
det samme som at gennemgå store dele af fysiken, astrono-
mien, meteorologien og kemien. Overalt i naturlæren træffer
man spørgsmål, som kun kan løses ved energisætningens hjælp.
På mangfoldige punkter har den slået bro mellem forskellige
afsnit af naturvidenskaberne. Begrebet energi er det eneste, der
foruden begreberne rum og tid er fælles for alle fysikens om-
råder.
At den 2. hovedsætning også er af overordentlig betydning,
er mere og mere bleven klart. Nogle har ment, at man havde
nok i den 1. hovedsætning, men dette er urigtigt. De to sæt-
ningers indhold er ganske forskelligt, og den ene kan ikke ud-
ledes af den anden. Det vilde ikke stride mod den 1. hovedsæt-
ning, om en del af luften i et værelse af sig selv blev varm,
medens den øvrige luft blev kold, når blot det samlede varme-
indhold blev uforandret. Ikke heller, om to luftarter, der havde
blandet sig med hinanden, af sig selv skiltes ad. Ikke heller,
om man dannede et apparat, som kunde tage varme fra hav-
vandet og omsætte den til arbejde. Man vilde da kunne und-
være brændsel, idet man stadig havde uudtømmelige energi-
forråd lige for hånden. En sådan maskine vilde ikke skabe ny
energi, men vilde alligevel uden bekostning yde arbejde; den
har efter Ostwald fået navnet perpetuum mobile af 2. art i mod-
sætning til perpetuum mobile af 1. art, som skulde kunne yde
arbejde uden at få tilfort energi. Et perpetuum mobile af 2. art
står i samme forhold til den 2. hovedsætning som et perpetuum
mobile af 1. art til den 1. hovedsætning. Begge er umulige.
Bevis herfor kan kun forsåvidt føres, som man støtter sig til er-
faringen. Begge hovedsætninger er, ligesom sætningen om stof-
fets beståen, erfaringssætninger og kan derfor ikke bevises a
priori.
Den 2. hovedsætning har lært os at dele alle fænomener i