Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING
Forfatter: P. B. Freuchen
År: 1915
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 143
UDK: 5367
P. B. FREUCHEN
CAND. MAG.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
reversible og irreversible. Reversible fænomener er ideale græn-
setilfælde; ethvert virkeligt naturfænomen er i større eller mindre
grad irreversibelt og efterlader et spor, som ikke kan udslettes.
Energien forbliver konstant, men daler samtidig fra højere til
lavere intensitet; den degraderes. En vis funktion, entropien,
voxer samtidig. Naturen skrider fremad i en bestemt retning,
som man kan finde ved hjælp af den 2. hovedsætning, medens
den 1. hovedsætning intet fortæller herom.
56. Der gives dog et særligt tilfælde*, hvor den 1. hovedsæt-
ning alene kan foreskrive en bestemt retning for et fænomen.
Det er når det betragtede system befinder sig i en tilstand, hvor
den ene af de forskellige energiarter er absolut maximum eller
minimum. Da kan der nemlig kun indtræde en forandring,
som bringer vedkommende energiart til at henholdvis aftage
eller tiltage. Dette tilfælde træffer vi mekaniken. Dersom et
system af legemer er i ro, den kinetiske energi altså i absolut
minimum, må enhver forandring medfore tilvæxt af den kine-
tiske og formindskelse af den potentielle energi, forudsat at
ingen ydre virkninger finder sted. Heraf følger den vigtige
sætning, at når et mekanisk system af sig selv kommer i bevæ-
gelse, må retningen være en sådan, at den potentielle energi af-
tager. Dersom både den kinetiske og den potentielle energi er
minimum, så kan den ene ikke voxe på den andens bekostning,
systemet må forblive i ro. Som exempler kan nævnes et pendul
i sin nederste stilling og en vædske som står lige højt i to for-
bundne rør. Så snart vi går ud fra en stilling, hvor den kine-
tiske energi ikke er nul, kan forandringen derimod godt gå i
en sådan retning, at den potentielle energi tiltager. (Periodiske
svingninger).
For varmens vedkommende kender man ikke en tilstand
med minimum af energi. Der er derfor ingen udsigt til at ud-
lede sætninger for termodynamiske forandringer eller ligevægts-
tilstande af love, der kun gælder for hvilende systemer.
Planck: Vorlesungen iiber Thermodynamik, S. 72.