Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING
Forfatter: P. B. Freuchen
År: 1915
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 143
UDK: 5367
P. B. FREUCHEN
CAND. MAG.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
stemmelse med energisætningen, der nu havde vunden borger-
ret. Man ser også af Thomsens ældre arbejder*, at han op-
fatter affiniteten som en slags energi, der kunde måles ved
varmeudviklingen. Dette fremgår af et par citater. »Affiniteten
er den kraft, som holder en forbindelses bestanddele sammen,
affiniteten måles ved den varmemængde, som udvikles ved for-
bindelsens dannelse«. »For at adskille en forbindelse må man
overvinde affiniteten eller anvende en kraft, hvis størrelse kan
måles ved den varmetoning, som viser sig ved forbindelsens
dannelse af bestanddelene«.
»Enhver simpel eller sammensat virkning af rent kemisk
natur er ledsaget af varmeudvikling«. »Det går i kemien som i
mekaniken; kun da er et systems bevægelse mulig, når summen
af samtlige statiske momenter med hensyn til den pågældende
bevægelsesretning er positiv«.
Med andre ord: den stærkere kraft overvinder den svagere,
omsætningerne går i retning af de stærkere affiniteter. Ligesom
potentiel mekanisk energi har tendens til at forvandles til ki-
netisk energi, således vil kemisk energi, en slags potentiel energi,
kunne forvandles til den art af kinetisk energi, der kaldes varme.
72. Bortset fra, at Thomsen i nogen grad sammenblander
begreberne kraft og energi, er det klart at han udvider energi-
sætningens område ved at göre opmærksom på, at kemiske pro-
cesser kan betragtes som en materiens stræben efter stabilere
ligevægtstilstande. Det kan heller ikke nægtes, at man ved
hjælp af denne termokemiske teori er i stand til at bestemme
muligheden af visse processer. Vi vil betragte nogle exempler.
De fleste metaller kan som bekendt forene sig med ilt under
varmeudvikling. Kender man nu for et givet metal denne varme-
tonings störrelse, kan man afgöre, om metallet kan adskille
vand under udvikling af brint. Dannelsesvarmen for 1 molekyl
flydende vand er 68360 kal. Ifølge Jul. Thomsen** kan metal-
lerne med hensyn til »störreisen af deres affinitet« til ilt ordnes
* Pogg. Ann. 92; 34; 1854.
** Thomsen: Tcrmokemiske Undersøgelser, S. 340.