Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

72 bi inge systemet frd T til 1 , den ene gang lör forvandlingen (tilstand 1), den anden gang efter forvandlingen (tilstand 2). Vil man f. ex. finde temperaturens indflydelse på brintens forbrændings varme,* forudsat at der dannes et molekyl fly- dende vand, må man sammenligne knaldlufts varmefylde ved konstant tryk med vandets. Varmefylden for den förste (H2 + y 02) er lig brintens molekylvarme + det halve af iltens molekylvarme, altså lig 2-3,410 -j--■ 16-0,2175 = 10,30, idet brintens varmefylde er 3,410, iltens 0,2175. Den mole- kylære varmefylde for vand er lig 18. Forskellen mellem de to varmemængder bliver da 10,3 — 18 = — 7,7. Forbrændings- varmen for et molekyl brint aftager altså 7,7 kalorier for liver grad. For varmetoningen ved dannelsen af et molekyl vanddamp af brint og ilt fås, idet vanddamps molekylvarme er lig 18-0,48 = 8,64, at forskellen mellem de lo varmemængder bliver 10,30 — 8,64 = 1,66. Forbrændingsvarmen i dette til- fælde voxer altså 1,66 kalorier for hver grad. Julius Thomsen. 71. Sålgenge man ikke havde nogen egentlig definition af begrebet affinitet, kunde man selvfølgelig ikke vente nogen fyldestgørende løsning af de mange spörgsmål, som hænger sammen dermed. Julius Thomsen gav affinitetslæren et termokemisk grund- lag. Ihomsen gik ud fra den gamle erfaring, at de mest in- tensive reaktioner i reglen er de, som forlober med den störste varmeudvikling. Det lå da nær at sætte affiniteten i forhold til varmetoningen, så meget mere som det var i god overens- Planck: Vorlesungen uber Thermodynamik, S. 70. Jul. Thomsen: Termokemiske Undersøgelser, S. 175.