Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

71 det ydre arbejde så ringe i forhold til varmetoningen, at man kan se bort derfra. Kaldes systemets energi för og efter om- sætningen l \ og ^2, lar man altsa varmetoningen Q = Ur — U2..................(50) Hvis en kemisk proces er ledsaget af luftarters dannelse eller fortætning, altså af betydelige rumfangsforandringer, må man tage det ydre arbejde med i betragtning. Idet A betegner det af systemet udførte arbejde, fås U,— U2 = Q + A.................(51) Foregår processen under konstant tryk p, og kaldes rum- fanget för omsætningen , efter processen V2, får man U.— (4 = Q + p(Vä-^)................(52) Dette kan også skrives (171+pV1)-(^ + pV2) = Q eller (U + p V\ — (U + p V)8 = Q________(53) idet tallene 1 og 2 betegner tilstanden för og efter processen. Heraf ses, at varmetoningen under konstant tryk kun afhæn- ger af begyndelses- og slutningstilstanden, ligesom nai det ydre arbejde er nul. Men varmetoningen er her ikke lig differensen — U2, formindskelsen af den indre energi, men lig den forandring, der foregår med störreisen (UpV\ som efter Gibbs kaldes »varmefunktion ved konstant tryk«. For denne størrelses ændring med temperaturen gælder en relation, som ganske svarer til lign. (45). Vi sætter [/_|_pV = VV og får da ifølge (53) for en vilkårlig tempe- ratur T w__w^q for en anden temperatur T’ w; —w; = Q’. Ved subtraktion fås q' — q = (w; - wx) - (w; - w2) Forskellen mellem varmetoningerne Q’ og Q er altså lig forskellen mellem de varmemængder, som kræves for at