Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

76 bindelse ved almindelig varmegrad (måske med undtagelse af fluor)«. Et kulstofmolekyl er et komplex af atomer; skal kul- stoffet indgå i forbindelser som CO, CO. og CHÅ, må dets mole- kyl först spaltes i atomer, hvortil kræves en betydelig energi. Lignende kan siges om andre kemiske processer; når f. ex. klor og brint danner klorbrinte, må klor- og brintmolekylerne spaltes, förend atomerne kan forene sig til klorbrinte. Varme- toningen er således en differens mellem en varmeudvikling og et varmeforbrug. For kulstoffets vedkommende er dette varme- forbrug særlig stort, for at det kan komme i reaktionsdygtig tilstand. Det viser sig tydelig ved dannelsen af svovlkulstof. Kulstof og svovl har ved almindelig temperatur ingen tilbøje- lighed til at forene sig; men ved glodhede kan man få dem til at forbinde sig med hinanden. Dannelses varmen er negativ; »men dette* hidrörer fra den store varmemængde, som må til- fores kulstoffet for at göre det skikket til at indtræde i for- bindelsen«. Undertiden er der andre årsager, der bevirker, at resultatet bliver varmeabsorption, skonl den »rene kemiske re- aktion« er ledsaget af varmeudvikling. Ammoniumkarbonat de- komponeres af eddikesyre under varmeabsorption, idet der for- bruges varme til oplosningen og derved at kulsyren går over i luftform, hvorved der udføres et ydre arbejde. 75. Et andet exempel kan udledes af Thomsens undersø- gelser. Det fremgår af disse, at varmetoningen ved oplosning af svovlsyre i vand kan udtrykkes således: / r_r c tt (\\ ii'li860. (n. S Ot, rH.,0) = —:----------- ka . 7 n + 1,7983 hvor n er antallet af vandmolekyler for hvert molekyl svovlsyre. Forsøgstemperaturen var 18°. Ved 0° vilde varmetoningen have en noget anden værdi, som kan beregnes ved kendskab til op- losningernes varmefylde. Bringer man svovlsyren sammen med is, vil varmetoningen formindskes med 18 • <80 = 1440 kal.for hvert grammolekyl is. For en vis værdi no af ismolekylernes antal * Termokemiske Undersøgelser, S. 222. Termokemiske Undersøgelser, S. 47.