Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

77 må varmetoningen derfor blive nul; n>no vil altså give en negativ varmetoning, processen vil da foregå under varmeab- sorption. Også her kan man naturligvis anvende den forklaring, at processen ikke er rent kemisk, idet isen skal bringes i fly- dende tilstand. Lignende betragtning kan anvendes ved enhver kuldeblanding eller i det hele ved enhver oplosning, der dannes under varmeabsorption. Forklaringen strækker dog ikke til. Vi har her at göre med endoterme processer, der forlober frivilligt. Ved hjælp af den 2. hovedsætning og de deraf alledede funk- tioner vil vi senere sammenfatte dem under et fælles synspunkt. 76. 1869 kom Jul. Thomsens undersøgelser over affinitets- forholdene* mellem syrer og baser i vandig opløsning. Resul- tatet kan kort udtrykkes således: Når to syrer i vandig oplosning virker på en base i vandig oplosning, og basen ikke er tilstræk- kelig til at neutralisere syrerne, deler den sig imellem disse således, at der dannes 'to salte, og en del af begge syrerne for- bliver i fri tilstand. Basen deler sig ikke mellem syrerne efter Berthollets lov, som kræver en deling i ligefremt forhold til det antal ækvivalenter, der af hver syre er tilstede. Heller ikke deler den sig mellem syrerne i forhold til deres affinitet til basen, såfremt neutralisationsvarme skal betragtes som et mål for affiniteten. Thomsen indforer da et nyt begreb, aviditeten, hvorved forstås den begærlighed eller styrke, hvormed en syre stræber efter neutralisation. Når f. ex. 1 ækvivalent natriumhydroxyd bringes sammen 2 med 1 ækv. svovlsyre og 1 ækv. salpetersyre, forener y al basen sig med salpetersyre og y af basen sig med svovlsyre; salpetersyrens aviditet siges da at være dobbelt så stor som svovlsyrens. Thomsen beregnede processens omfang ved at måle varmetoningerne. Oshvald fandt senere resultater, der stemmede med Thomsens, ved at måle rumfangsforandrin- gerne. Det går ikke an at skille et af stofferne ud fra de andre ved analyse, da man jo så vilde forandre dets kon- centration og forstyrre ligevægten. Tidsskrift for Fysik og Kemi 8; 1, 129 og 223; 1869.