Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

Forfatter: P. B. Freuchen

År: 1915

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 143

UDK: 5367

P. B. FREUCHEN

CAND. MAG.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
78 Da svovlsyrens neutralisationsvarme er betydelig större end salpetersyrens, så folger af ovenstående, at man ved indbyrdes virkning af de samme stoffer snart kan få varmeudvikling, snart varmebinding. Sætter man svovlsyre til en ækvivalent mængde natriumnitrat, vil den uddrive 3 af salpetersyren under var- meudvikling; sætter man derimod salpetersyre til en ækviva- lent mængde natriumsulfat, vil den uddrive | af svovlsyren under varmebinding, alt i fortyndede opløsninger. Thomsen kom lil det resultat, at syrernes relative avidi- tet var afhængig af basens natur, men indenfor visse grænser uafhængig af vædskernes fortyndingsgrad og af temperaturen. Delte kan dog ikke være helt rigtigt. Ifølge Arrhenius’ teori om de frie ioner må man nu an- tage, at syrernes relative aviditet er nöje knyttet lil brintioner- nes koncentration, ligesom basernes kemiske egenskaber af- hænger af hydroxylionernes koncentration; ligevægtstilstandene i elektrolyter er således forte tilbage til stoffernes dissociations- grad. Da denne afhænger af fortyndingen og af temperaturen, må aviditeten også påvirkes deraf. 77. Thomsen indså, at aviditetsfænomenerne ikke lod sig indordne under hans affinitetsbegreb. »Denne delvise fortræn- gen af den ene syre ved den anden kan ikke betragtes som et affinitetsfænomen i den forstand, i hvilken jeg opfatter affinitet«. Thomsen viste, at man her kunde anvende en teori, som få år forud (1867) var opstillet af Guldberg og Waage* og sædvanlig kaldes massevirkningsloven, en lov som trods Thomsens be- kræftelse först mange år senere er bleven almindelig kendt. Denne lov er bygget på molekylarkinetiske forestillinger. Tæn- ker man sig en blanding af forskellige stoffer i opløst eller luftformig tilstand, er det naturligt at antage, at hvert enkelt stofs virkning er proportional med dets koncentration. Jo flere molekyler der findes i en cm3, deslo större sandsynlighed er der for sammenstød mellem de forskelligartede molekyler. Den ke- miske virkning er derfor proportional med den aktive masse, del vil sige massen pr. rumenhed. Anvendes dette på reaktionen * Ostw. Klass. Nr. 104.