Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

Forfatter: P. B. Freuchen

År: 1915

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 143

UDK: 5367

P. B. FREUCHEN

CAND. MAG.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
79' Å 4- B = A' + B' mellem de fire stoffer A, B, A' og B' og kaldes de aktive masser p, q, p' og q', kan man udtrykke den hastighed, hvormed processen går fra venstre til højre, ved kpq, hvor k kaldes aktivitetskoefficienten eller hastig- hedskoefficienten; hastigheden i modsat retning bliver k'p' q’. Dersom k p q = k' p' q', er der kemisk ligevægt. Lad os nu tænke os de 4 stoffer Nci->S 04, H N0A, ±Va A 03, HiSOt i en vandig opløsning; det oprindelige antal ækviva- lenter er henholdsvis a, /3, y, S. Processen er da Na2 S0. + 2HN 03 2 N ci N + H, S (A . Når ligevægtstilstanden er indtrådt, har x ækvivalenter af de to förste omsat sig til x ækvivalenter af de to sidste, så at det endelige antal af ækvivalenter er a — x, /J — X, y + x, § x. Man må da have k (a — x) (£ — x) = k' (y + x) (d + x) eller c2 (« — x) (/3 — x) = (7 + x) {S + x) hvor c2 = 77 er konstant for alle værdier af a, /3, Ö. Sætter man nu « = /> = ! og 7 = <) = (), hvilket vil sige, at man bringer 1 ækvivalent N d-> S (A sammen med 1 ækvivalent H N 0A i opløst tilstand, fås c2 (1 — æ)2 = x~ eller c = X Ved denne reaktion fandt Thomsen x = -^, så at man får c = 2. Indsætter man denne værdi i ovenstående lign, får man ved al løse den med hensyn til x et udtryk, der gælder for alle blandingsforhold af de 4 stoffer. Thomsens* undersøgelser gav god overensstemmelse mellem forsøg og beregning. 78. Sammen med Julius Thomsen skal nævnes Berthelot, som foretog en mængde undersøgelser af lignende art. Også han indså, at varmetoningen ved en kemisk proces afhænger ikke alene af de kemiske faktorer, men også af adskillige fy- siske, f. ex. temperatur, tilstandsform, ydre og indre arbejde. For at sammenligne forskellige varmetoninger må man eli- * Termokemiske Undersøgelser, S. 128.