Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING
Forfatter: P. B. Freuchen
År: 1915
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 143
UDK: 5367
P. B. FREUCHEN
CAND. MAG.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79'
Å 4- B = A' + B' mellem de fire stoffer A, B, A' og B' og
kaldes de aktive masser p, q, p' og q', kan man udtrykke
den hastighed, hvormed processen går fra venstre til højre,
ved kpq, hvor k kaldes aktivitetskoefficienten eller hastig-
hedskoefficienten; hastigheden i modsat retning bliver k'p' q’.
Dersom k p q = k' p' q', er der kemisk ligevægt.
Lad os nu tænke os de 4 stoffer Nci->S 04, H N0A, ±Va A 03,
HiSOt i en vandig opløsning; det oprindelige antal ækviva-
lenter er henholdsvis a, /3, y, S. Processen er da
Na2 S0. + 2HN 03 2 N ci N + H, S (A .
Når ligevægtstilstanden er indtrådt, har x ækvivalenter af de
to förste omsat sig til x ækvivalenter af de to sidste, så at
det endelige antal af ækvivalenter er a — x, /J — X, y + x,
§ x. Man må da have
k (a — x) (£ — x) = k' (y + x) (d + x)
eller c2 (« — x) (/3 — x) = (7 + x) {S + x)
hvor c2 = 77 er konstant for alle værdier af a, /3,
Ö. Sætter
man nu « = /> = ! og 7 = <) = (), hvilket vil sige, at man
bringer 1 ækvivalent N d-> S (A sammen med 1 ækvivalent
H N 0A i opløst tilstand, fås
c2 (1 — æ)2 = x~ eller c = X
Ved denne reaktion fandt Thomsen x = -^, så at man får
c = 2. Indsætter man denne værdi i ovenstående lign, får man
ved al løse den med hensyn til x et udtryk, der gælder for alle
blandingsforhold af de 4 stoffer. Thomsens* undersøgelser
gav god overensstemmelse mellem forsøg og beregning.
78. Sammen med Julius Thomsen skal nævnes Berthelot,
som foretog en mængde undersøgelser af lignende art. Også
han indså, at varmetoningen ved en kemisk proces afhænger
ikke alene af de kemiske faktorer, men også af adskillige fy-
siske, f. ex. temperatur, tilstandsform, ydre og indre arbejde.
For at sammenligne forskellige varmetoninger må man eli-
* Termokemiske Undersøgelser, S. 128.